Hvilket stykke dansk billedkunst har betydet mest for dig?

»Jeg bliver nødt til at nævne mindst tre. Frihedsstøtten, J.F. Willumsens store relief på museet i Frederikssund og så Asger Jorns store keramikrelief, der hænger på Århus Statsgymnasium«. Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk billedkunst?

»At mange af dens væsentligste udøvere er af anden herkomst end dansk. Det, der præger dansk kunst, når den er bedst, er, at vi er øboere og søfarere og oprindeligt har været et multikulturelt samfund. Alle de påvirkninger har vi været gode til at få noget særligt ud af«. Hvilket stykke dansk billedkunst kunne aldrig komme med på din kanonliste?

»Den liste er lang. Men det, der absolut aldrig kunne komme med på min liste, er det gennemsnitlige. Min gamle broder Poul Gernes sagde altid, at der er to slags kunstnere. Der er a-kunstnerne, som er nyskabende. Og så er der b-kunstnerne, som gentager det, a-kunstnerne har skabt. Dem, vi kigger på i udvalget, er dem, der har været med til at skabe nyt«. Hvad kan du bidrage med i udvalget?

»Jeg håber, jeg kan bidrage til at gøre det så besværligt som overhovedet muligt. Vi starter ikke med at være skråsikre. Vi starter med at kaste en række bolde op i luften. Og hver gang vi synes, at vi er ved at være enige, vil min opgave være at sørge for, at vi bliver uenige én gang til. For hvis alle er enige, kan man være sikker på, at der er noget galt«. Hvad er det bedste argument for en kanon?

»At så mange ikke vil have den. Jeg er overordnet set enig i al kritikken af kanonen. Men jeg tror nogle gange, man må gøre det alligevel. Den kanon bliver jo ikke skrevet til mig. Mange i min generation har et geografisk skelet, et historisk skelet og et kunstnerisk skelet, som gør, at vi har en sammenhæng at sætte det ind i, når vi møder nye ting i vores verden. Det skelet har vi desværre snydt den næste generation for. De har ikke den encyklopædi eller det skuffedarium oppe i hovedet, som min generation har. Og jeg tror, at en kanon kan være med til at genindføre det her encyklopædiske skelet«. Hvad er det bedste argument imod en kanon?

»Det er dogmet fra 60'erne og hele modernismen. At det ikke er muligt at komme med én uigendrivelig sandhed. Alting vil altid kunne diskuteres. Så kanon som et autoritært begreb i sig selv er en anakronisme. Og derfor ikke mulig i sin grundform. Men der bliver alligevel hele tiden lavet kanon alle vegne. Reklamebranchen laver kanon. 'Stjerne for en aften' laver også kanon. Spørgsmålet er, om vi skal lade de andre sætte de værdinormer, som de nye generationer møder. Eller om vi skal blande os«.