Hvilken dansk billedkunst har betydet mest for dig? »Der må jeg altså sige utallige stykker, fordi jeg er billedkunstner. Hårdt presset vil jeg måske nævne Hammershøi og Willumsen. Men netop fordi det er mit arbejde, er der utallige, og derfor bliver det en spændende opgave at prøve at komme ned på 12 stykker«. Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk billedkunst? »Spørgsmålet er absurd, for dansk billedkunst er ikke bygget på en dansk folkeånd. Hvis du gik til litteraturen, ville det måske være sproget, men jeg mener virkelig, at det er absurd at fremhæve noget dansk i billedkunst. Der har bare været kunstnere, der har levet i Danmark. De bedste har klaret sig internationalt. Det er så muligt, at nogle udlændinge betragter noget som særligt dansk, men det må vi jo høre dem om«. Hvilket billedkunstværk kunne aldrig komme med på din kanonliste? »Et dårligt stykke kunst. For eksempel den kikser af Svend Wiig Hansen, der står ved Gammel Strand ('Slægt løfter slægt', som tolker Danmarks første kulturminister Julius Bomholts kultursyn, red.). Den fungerer dårligt som skulptur - måske fordi Svend Wiig blev syg og ikke selv fik lov at fuldende den«. Hvad kan du bidrage med i udvalget? »Viden og ekspertise. Træning i æstetiske overvejelser og analyse af kunstværker, som jeg også har skrevet bøger om«. Hvad er det bedste argument for en kanon? »At det er en intellektuel øvelse at argumentere for kunstnerisk kvalitet. Og det er en vigtig øvelse, hvis det kan føre til en konstruktiv måde at snakke om kvalitet på, hvor man ikke dunker hinanden i hovederne«. Hvad er det bedste argument imod en kanon? »At det er noget, staten ikke skal blande sig i. Det er et fuldgyldigt synspunkt at tage. Mange mener jo, at Kulturministeriet er overflødigt. Men hvis jeg selv mente, at argumenterne imod vejede stærkest, ville jeg jo ikke gå med i udvalget«.