Hvilken dansk arkitektur har betydet mest for dig?
»Vores bolig- og institutionsarkitektur. Både hvad angår kvalitet og omfang, er vi ret enestående på lige præcis det punkt. På det helt personlige plan er jeg ligesom mange andre stærkt påvirket af Jørn Utzons byggerier - med Kingohusene i Helsingør og Bagsværd Kirke som stærke eksempler«. Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk arkitektur?
»Netop det, at man bygger for folket. Der er en knaphed og enkelhed i udtrykket, der kommer af en humanistisk tilgang. Det handler om det daglige liv og ikke om at være monumental. Vi bygger høj kvalitet for de mange - eksempelvis boligbebyggelser og folkeskoler som Arne Jakobsens omdiskuterede Munkegårdsskolen i Gentofte. Man kunne også nævne Skolen ved Sundet på Amager«. Hvilken dansk arkitektur kunne aldrig komme med på din kanonliste?
»99,9 procent af alt byggeri kan ikke komme med, primært fordi listen er så super knap. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at den store hob af ensudseende, døde og kedelige firkantede glaskasser, der bygges så mange af, ikke rigtig har nogen chance. De bygningers udsagn om, hvem vi er, passer simpelthen ikke«. Hvad kan du bidrage med i udvalget?
»Jeg har en viden om bygninger, byer og landskaber. Og som direktør for Danmarks eneste nationale arkitekturcenter kan jeg bidrage med holdninger til, hvordan udvalget kan formidle arkitekturens kanon bredt«. Hvad er det bedste argument for en kanon?
»At vi som kultur tør sige, hvad det er, vi opfatter som de væsentligste værdier for vores eksistens. På den måde kan eksperterne arbejde til gavn for resten af befolkningen, som kan bruge udmeldingen til selv at tage stilling«. Hvad er det bedste argument imod en kanon?
»Der er ikke noget godt argument imod, at en kultur siger, hvad den ser som værdifuldt. Men der er masser af mennesker, der har politiske, strategiske eller taktiske forbehold. Hvis man lytter efter, hvad modstanderne siger, er de ikke imod, at man gør det, men imod måden. Jeg har simpelthen ikke hørt nogen fremføre gode argumenter mod, at man kan udpege vores stærke og umistelige værdier. Og det er jo det, det går ud på - ikke at gøre nogen mennesker mere berømte end andre«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








