Alle Mennesker taler om Fred. I Aviserne bekendtgøres det omsider, at Hitler er død, og Mussolini skudt. Men Tyskerne herhjemme eller deres Paahæng herhjemme kan alligevel stadig. I hvert Fald er der bleven skudt nogle Mennesker i Nat. ... Oppe paa Redaktionen bliver der hamret og banket. Huset fornyes, men bliver Aanden den samme? Raakoldt er her fra Stengulvet lagt i Cement, som er ved at tørre. Landsretssagfører Heltberg kom paa Besøg. Han er gode Venner med den tilkommende Justitsminister Busch-Jensen fra Sagførerraadet. Heltberg kan blive Dommer i den Krigsret, som skal oprettes. Det maatte da være en god Ting, om Bladet for det Formaal gav ham et halvt Aars Orlov. Det samler jo paa Goodwill og trænger til den. »Og jeg skal ikke undslaa mig for at afsige Dødsdomme over Krigsforbrydere,« sagde Heltberg. ... Sandvad (Politiken-journalist, red.) kom ind og talte om, hvem man skulde interviewe for at faa noget at vide om Organisationen af den underjordiske Bevægelse? Jeg kunde ikke give ham noget Raad. Fotograf Petersen fortalte, at Tage Christensen (begge Politiken-fotografer, red.) i en svensk Røde-Kors-Mands Uniform havde været i Lübeck og fotograferet. En glimrende Idé. Og farefri. ... I Gaar var en Arrestant bleven befriet fra Blegdamsvejens Arrest. En Ven var kommen paa Besøg hos Wendelboe Petersen og havde stukket ham en Revolver, selv havde han haft to Revolvere, og saaledes bevæbnede flygtede de. Tog hjem paa Cykel. Det regnede. Læste Information. Deri stod, at de Illegale havde oprettet en fri Radiosender. Men dernæst stod der en Ting, som interesserede Elsa (hustruen, red.) i højeste Grad. Albert Jeppesen (rengøringshjælpens søn, red.), Hipomanden, var bleven skudt. »Stakkels Fru Jeppesen,« sagde Tusse (datteren, red.). Elsa var tavs et Øjeblik: »Naar han gik og skød i Gaderne,« sagde hun, »saa er han ikke bedre værd.« ... Der var i Løbet af Eftermiddagen bleven skudt 5 Mennesker. Den ene var saamænd Gros. Brix Hansen, som i sin Tid havde været paa Politiken, og til hvis Datters Konfirmation jeg havde været indbudt. Han var bleven [skudt] Kl. 15.44 i Niels Juelsgade 4 paa 4. Sal, hvor han boede. Han var efterhaanden kommen langt ned. Var bleven Værnemager, og maaske det, der var værre. Tidligere som Skibsreder havde han været engelskorienteret. En morsom, men i enhver Henseende snavs Fyr. ... Inde paa Bladet herskede der en vis Nervøsitet. Gunnar Nielsen (Politiken-journalist, red.) havde paa Rigsdagen hørt, at Hipoerne havde udstødt Trusler mod Politiken. Det var i Anleding af nogle Korrespondancer til Sverige. De vilde foretage Ransagning for at se, hvad Bladet havde samlet sammen til sit Fredsnummer. Jeg ringede til lille Næsh (Politiken-journalist, red.) og fik at vide, at han var orienteret. Hjemme i Ejendommen hos hans Moder havde der været Ransagning. Civile Hipo'er havde været oppe paa Loftet. Muligvis gjaldt det nogle unge Mennesker, af hvilken det ene havde været i Frøslev. Men man havde haft Opmærksomheden henvendt paa stakkels uskyldige Næsh. Alle, der kunde, forlod Bladet. Der gik en Historie om S.T.B. (det tyske Bureau) som i Løbet af Eftermiddagen var bleven afklædt for alt sit Inventar af Sabotørerne. Det kunde ikke mere forsyne Bladene med Sensationsartikler, som de havde plukket ud af engelsk Radio og kæmmet paa rette Maade. Bladenes Forsider vilde sikkert i Morgen faa et underligt Udseende. Det frækkeste ved Historien var, at Sabotørerne havde ladet hele Begivenheden filme. UFA havde meddelt Biograferne, at de ikke mere var tvungne til at tage tyske Forfilm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








