Hvilket dansk design eller kunsthåndværk har betydet mest for dig?
»Jeg tænkte straks en stenalderøkse eller simplere stenalderredskaber. Jeg har for eksempel selv nogle flinteknive. De er gjort uskarpe på bagsiden, hvor du skal holde, og der er en flade fra den oprindelige flint tilbage lige dér, hvor man holder fingeren, når man bruger en kniv. Med de gamle ting kan du umiddelbart fornemme en logik i formgivningen. Det er som at snakke med folk, der har levet her for tusinder af år siden«. Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk design eller kunsthåndværk?
»Den mest interessante periode i kunsthåndværkets historie var efter min mening Bauhaus, som jo oprindelig er tysk, men hvor især Skandinavien opfangede ideen at lave kvalitetsting til alle mennesker. Den sociale tanke er vi kommet langt med her, måske på grund af andelsbevægelser og højskoler. Det ligger i FDB-møblerne af Børge Mogensen og ikke mindst Poul Henningsen. Fra efterkrigstiden og op til 1960'erne«. Hvilket design eller kunsthåndværk kunne aldrig komme med på din kanonliste?
»Kopier. Stilmøbler, hvor man i lange perioder kunne købe lidt billige efterligninger af noget fint fra herregårde. Det foregik i øvrigt også samtidig med Bauhaus, hvor Poul Henningsen skrev, at folk åbenbart ville købe ting, så de kunne lege, at de var godsejere«. Hvad kan du bidrage med i udvalget?
»Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle være med. Men jeg vil gerne rykke design og kunsthåndværk langt tilbage i tiden. I kraft af materialerne rækker det jo meget længere tilbage end mange af de andre genrer«. Hvad er det bedste argument for en kanon?
»Da jeg underviste på Danmarks Designskole, havde jeg en flygtning fra Uruguay som elev, der gerne ville vide noget om dansk kultur. Jeg blev helt klam, for jeg havde meget svært ved at formulere noget klart om det. Men i hans land var de meget bevidste om deres kultur og talte om den. Så for de fremmede i landet er det godt, at man har en enkel indgang. Og så er jeg sådan set enig med kulturminister Brian Mikkelsen i, at kanonen netop ikke er lavet for de 2 procent, der har forstand på kunst, men for mennesker, der aldrig har beskæftiget sig med det«. Hvad er det bedste argument imod en kanon?
»At det kan blive lidt småtskåret, fordi man piller ud, hvad man selv kan lide. Især hvis det bliver navne. Men jeg tror, vi er ret enige om, at det skal være værker, vi udvælger«.
jens.lenler@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm







