* Cirka 40.000 mennesker blev interneret efter krigen. I løbet af sommeren blev de fleste dog lukket ud igen, men tilbage blev lidt over en tredjedel, som der skulle indledes retlig undersøgelse imod for samarbejde med tyskerne. * I sommeren 1945 vedtog Rigsdagen en række nye love blandt andet straf for politisk samarbejde med tyskerne, for frivillig krigstjeneste, angiveri, propaganda m.m., og i den senere lov også for værnemageri, dvs. økonomisk motiveret berigelse som følge af besættelsen osv. Loven fik tilbagevirkende kraft. * Dødsstraffen, der var blevet afskaffet i 1930, og som ikke havde været i brug i Danmark siden 1892, blev genindført. * I alt blev knap14.000 personer dømt. Foruden den almindelige straf blev de fleste idømt »tab af almen tillid«, hvilket indebar tab af de borgerlige rettigheder efter afsoningen, såsom valgret og valgbarhed, ret til social understøttelse, retten til fri næring, til at praktisere som læge, advokat m.m. * Omkring 600 tjenestemænd blev afskediget som havende været nazister eller blot for, hvad man kaldte »uværdig national optræden«. * 78 danskere blev dømt til døden - heraf 46 henrettet. 66 blev idømt livsvarigt fængsel, og omkring 400 fik straf af fængsel i mere end ti år. Knap 1.000 idømtes fængselsstraffe på mellem to et halvt og fem års fængsel. * Med til udrensningen hører de sociale sanktioner, der blev sat ind mod nationalt uværdige på arbejdspladserne, i skolen og nabolaget m.m. I Danmark blev op imod 100.000 mennesker formentlig udsat for den slags repressalier. * 12.000 danskere meldte sig frivilligt til Waffen-SS. 6.000 kom i tysk krigstjeneste på Østfronten og 2.000 blev dræbt. Forskning viser, at omkring 50 procent af dem, der meldte sig til SS, var medlemmer af det danske nazistparti under krigen, og at 75 procent havde nazistiske sympatier«.
Kilder:
Kronik i Politiken 8. august 2004 af historikeren Claus Bryld: "Det danske Vichy-syndrom".

Bogen "Hagekors og Dannebrog" af Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith (Aschehoug)