Hvilken dansk scenekunst har betydet mest for dig? »'En Skærsommernatsdrøm', som Peter Langdal lavede den på Østre Gasværk i slutningen af 1980'erne, var nok noget af det første nye teater, som ramte mig meget, meget stærkt. Jeg plejer også at nævne Katrine Wiedemanns tre første forestillinger på Får 302, 'Mordernes nat', 'Per Gynt' og 'Ser på dig igen'. 1980'er-teatret bestod meget i, at instruktørerne dekonstruerede klassikere, så der sker et spring oppe på scenen, som instruktøren skaber«. Hvad er for dig at se det mest karakteristiske ved dansk scenekunst? »Vi har en skuespilstil, som er meget varieret. Den tyske skuespilstil er meget ensrettet mod distance. I Sverige og Norge har de en naturalistisk spillestil, og i England har de det realistiske, næsten filmiske skuespil. Danmark ligger i midten af stilarterne, hvilket giver os noget af Europas bedste skuespil, som instruktører og dramatikere kan lege med, hvad jeg også selv gør«. Hvilken scenekunst kunne aldrig komme med på din kanonliste? »Jeg kan kun sige, at jeg ikke vil udelukke noget. Og det er altså ikke løgn«. Hvad kan du bidrage med i udvalget? »Min akademiske baggrund, for jeg har studeret teatervidenskab i fem år ved universitetet. Og så regnes jeg for en af de bedre dramatikere herhjemme. Jeg er så også den eneste dramatiker i udvalget, så jeg kommer nok til at snakke om det skrevne ord, selv om jeg tænker scenekunst som en helhed«. Hvad er det bedste argument for en kanon? »Den er jo åbenbart kontroversiel, og der synes jeg, at det er nogle meget interessante udvalg - et ekspertisevælde, der kommer til at lave kontroversielle og interessante domme. Samtidig er der en stor synlighed i det, så jeg er selv meget spændt på at se udfaldet«. Hvad er det bedste argument imod en kanon? »At den er flygtig. Og mere end noget i teaterudvalget, fordi teater er som et sandslot, der opstår hver aften og blæser væk igen. Kanonen er også slave for en tidsånd, som jeg ikke synes, vi bør modarbejde, men som bare gør, at den er flygtig og må laves igen med jævne mellemrum. Og det er da spændende«.