Hvis politiet nogensinde finder gerningsmændene bag tyveriet af de to verdensberømte Edvard Munch-malerier 'Skriget' og 'Madonna', så står Oslo kommune klar med et kæmpemæssigt erstatningskrav mod gerningsmændene - hvis det altså viser sig at malerierne virkeligt er blevet brændt, som der går rygter om i miljøet. 700 mio. norske kr - over 600 mio. danske kroner - skal de dømte hoste op med for at godtgøre tabet af de ellers uerstattelige malerier. »Vi lægger nu erstatningssagen ind i selve straffesagen,« siger politiadvokat Morten Hojem Ervik til VG. Selvom malerierne dukker op, så bliver det nok aktuelt med en erstatningssag alligevel, alt efter hvor store skaderne er på de to malerier, som blev stjålet fra Edvard Munch-museet i Oslo 22. august sidste år. Men hårdnakkede rygter i Oslo taler altså for, at malerierne er blevet til aske. Ødelægger beviser En central kilde i Oslos kriminelle miljø bekræfter over for det norske Dagbladet, at malerierne er blevet brændt, angiveligt for at ødelægge de fældende beviser. Dagbladet skriver, at det i en hemmeligstemplet politirapport fremgår, at efterforskerne i sagen ligger inde med de samme oplysninger. Politiet har længe arbejdet med en teori, om at tyvene ville være kyniske nok til at ødelægge de uvurderlige værker, hvis de kunne føle jorden brænde under dem, skriver avisen. Og pågribelsen af en mistænkt i Malaga i Spanien to uger tilbage, kan have skabt nervøsitet, hos de, der stadig er på fri fod. Røvere på fri fod Tre personer er varetægtsfængslet for at have deltaget i røveriet, mens de to, der begik selve røveriet, fortsat er på fri fod. Norsk politi er yderst sparsomme med oplysninger i sagen, men ingen af de sigtede har hidtil kunnet knyttes til røveriet gennem tekniske spor. Politiet forventer dog, at der sker pågribelser inden for kort tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.