Vaagnede veltilpas, sovet 8 Timer. Lod Mørklægningsgardinet gaa op og læste Avisen. Forsiden Berlins Dødskamp. Graavejr udenfor. Elsa (hustruen, red.) klippede, jeg skrev. Nede paa Gaden kom der et trist Tog, to Delinger saarede og invalide tyske Soldater i snavsede slidte grønne Uniformer. Nogle manglede en Arm, andre haltede. Flere havde Bind om Hovedet, eller en Arm hængt op, allesammen saa de haabløse ud men de holdt Geledderne saa godt de kunde, havde kun opgivet Fodslaget. Langsomt bevægede de sig fremad, som gik de efter en usynlig Ligkiste og var med til Fædrelandets Begravelse. Folk saa tavse efter dem og var aabenbart lige ved at faa Medlidenhed. Men saa kom de til at tænke paa, hvordan disse Delinger havde set ud, inden Glansen var bleven taget af dem. Maaske havde nogle af dem været med til 'Kaninjagten' paa Københavns Gader under Generalstrejken, da de nedlagde vaabenløse Mennesker, som færdedes paa egne Enemærker. Jeg kaldte paa Elsa. Hendes bløde Hjerte var ved at løbe over, saa jeg maatte afsvale det. Hun nøjedes saa med at forbande dem, som havde Ansvaret for denne modbydelige Krig. Jeg gik ned for at hente en Cigarillos. Lund fortalte, at Tyskerne konfiskerede Lastbiler paa Gader og Stræder. Og muligvis ogsaa Cykler. Til det sidste blev de ved. .. Saa over paa Bladet. Der var som i en Myretue. Rygterne svirrede. Bernadotte skulde have haft Himmler med til Byen, senere blev det til en anden højtstaaende Tysker. Best skulde være her og skulde forhandle med Kongen. Det saa ud til, at det skulde komme til et Kompromis. Tyskerne skulde evakuere København i Nat, mens svenske Røde Kors skulde tage sig af Flygtningene, som efterhaanden skulde evakueres. Man talte meget om, at Tyskerne var ved at afspærre Byen for alle Tilfældes Skyld. Folk postede Vand op som i Generalstrejkens Dage og købte ind. Falck Rødovre fortalte at 100 Tyskere var ved at grave Stillinger overfor Falck Stationen, hvorfra Roskilde Landevej kunde bestryges, men senere paa Dagen opgav de Arbejdet. ... DSB havde faaet Ordre til at holde alle deres Lokomotiver under Opfyring. Det tydede jo ogsaa paa Evakuering. Den spanske Gesandt i Berlin var kommen hertil. Hans Vogne havde været gennemhullet af Projektiler. Lille Næsh (Politiken-journalist, red.) havde selv set det. Han havde ogsaa set en Transport af Fanger til Vestre Fængsel. De var lige bleven anholdt. Til sidste Sekund var det tyske Politi i Sving, naa de saa nu ikke særlig triste ud. Paa 'Dagmar[hus]' var der vældig Aktivitet. Det ene Læs Papir efter det andet blev kørt væk. En Mand fra 'Boghallen' erklærede at det selvfølgeligt var meget klogt, at vi handlede med Tyskerne. Men Frihedskæmperne, som havde glædet sig til at slaas med Tyskerne, blev slemt snydt. De kom til at sidde tilbage med en underlig bar Fornemmelse. Mere og mere fæstnede sig den Anskuelse, at der blev tale om en rolig Afvikling. Alf. Olsen (tegner på Politiken, red.) lavede en Masse Fotografier fra Krigens Dage til. De kunde ryge paa naar som helst. Censuren maa jo meget hurtigt blive ophævet. Jeg tog tidligt hjem til Aftensmad for at ordne Krigsbogen. Min Cykel var atter i Orden. Mine Lommer struttede af illegale Skrifter, som jeg tidligere havde sendt hjem med Posten. Nu havde Tyskerne vel for Fanden ikke mere Interesse af at visitere. Elsa gik rundt og var skeptisk. Hun kunde slet ikke forstaa, at der nu virkelig var ved at blive blæst af. ... Jeg fik at vide, at det danske underjordiske Politi befandt sig i højeste Beredskab. Forhandlingerne drejede sig om Kapitulation, men Tyskerne holdt paa, at det tyske Politi skulde forblive intakt.