Noget tyder på, at der ikke bliver noget overskud efter det store H.C. Andersen-show i Parken. Og dermed heller ikke en krone til ABC Fonden, som i samarbejde med Unicef skulle bruge pengene på at lære nogle af verdens mange fattige at læse. »Vi kender ikke det endelige resultat endnu, men jeg kan slå fast, at der ikke bliver noget overskud til ABC Fonden. Desværre«. Sådan sagde bestyrelsesmedlem i HCA2005 Fonden - som er medarrangør af showet i Parken - Kay Dam Steffensen i går ifølge B.T. Politiken har dagen igennem forsøgt at få en uddybning fra Kay Dam Steffensen, men uden held. Generalsekretær i HCA2005 Fonden Lars Seeberg vil ikke kommentere Kay Dam Steffensens udtalelser, men siger: »Der foreligger ikke noget regnskab, og det tager et stykke tid, før vi har det, men hvis der ikke er noget overskud at fordele, jamen, så er der ikke noget at gøre ved det. Hovedformålet med det her show er jo ikke at give penge til ABC Fonden. Det ville være et godt spin-off (sidegevinst, red.), men vores opgave i HCA2005 Fonden er selvfølgelig at udbrede kendskabet til H.C. Andersen«. Og det skulle gøres via et show med store stjerner. Ifølge B.T. skulle en af disse stjerner, Tina Turner, øjensynligt have fået et beløb på over 10 millioner kroner for at komme og levere sine to numre i Parken. Et tal Lars Seeberg mener er »skudt helt ved siden af«. Han vil dog ikke kommentere det nærmere. Derved vil han heller ikke dementere, at honoraret er en voldsom udskrivning set i forhold til showets samlede budget på 50 millioner kroner. I tidspres I sin egenskab af koncertarrangør i dkbmotor har Flemming Schmidt tidligere hentet Tina Turner til Danmark flere gange. Men han vil ikke fortælle, hvad sangerinden har kostet ved de lejligheder og synes heller ikke, det er muligt at sammenligne en almindelig koncert med en tv-optræden som den, Tina Turner leverede i Parken. Men han er ikke i tvivl om, at det har influeret på prisen, at HCA Fonden fik Tina Turners underskrift i sidste øjeblik. Hun har kunnet sætte en pris, som HCA Fonden har følt sig nødsaget til at acceptere på grund af tidspresset. »Der er så få kunstnere, der bevæger sig oppe i de luftlag, så det er dem, der bestemmer - dem, der sætter dagsordenen i enhver henseende. Det er et af de få steder i verden, hvor manden med checkhæftet har ekstremt lidt at skulle at have sagt«, siger Flemming Schmidt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








