Aprils-Vejr, Regn og Solskin. Laa til Kl. 9 for engangs Skyld. Saa i Gang med Krigsbogen. ... Telefondamen paa Politiken ringede temmelig altereret. Der blev skudt paa Nørrevold og andre Steder og Sporvognene var lagt om. Jeg ringede til Brandvæsenet. »Det er bare Tyskerne, der slaas indbyrdes«, svarede Vagten. »Der skal være Opstand paa Garderkasernen i Gothersgade. Vi er derhenne med en Del Ambulancer«. ... Lidt efter ringede jeg til Næsh (Politiken-journalist, red.) paa Bladet. Han sagde, at de havde sloges siden Kl. 7, Ungarerne og Tyskerne, men ved 11 Tiden var det stilnet af. ... Derefter talte jeg med Fru Rasmussen (nabo, red.). Hun var rasende paa Englænderne. Saadan noget Pjat de kom med i Radioen. Hvert Øjeblik sagde de, at nu var Krigen forbi, og saa blev den ved paa Kraft. Elsa (hustruen, red.) sagde leende bagefter, at der var et evigt Slagsmaal mellem Hr. og Fru Rasmussen om den Radio. ... Talte Kl. 19 med Næsh. Selvfølgelig flere Drab, særlig bemærkelsesværdigt drab paa Landsretssagfører Schørring-Thyssen og Kone i Hjemmet. Hvad er Meningen? Det kan vel ikke blive ved at være Repressalier for Erik V. Petersen? Er det for at lokke Frihedsstyrkerne ud? Eller er det ren og skær Mordlyst. Bataljen mellem Tyskerne og Ungarerne ebbede ud ved 11 Tiden. Hvor mange der blev skudt af dem vides ikke. Men derimod blev der dræbt 7 Danske, saaret to dødeligt og fem lettere. Allesammen var det Folk, som havde maattet bøde for deres Nysgerrighed. ... Endelig fortalte Næsh, at 1000 danske Betjente Kl. 21 kom med toget sydfra. En halv Time før kom de politiske Fanger, allesammen skulde de til Sverige. ... Ved 22 [Tiden] hørtes et højt Skud paa Gaden efterfulgt af en Mands jamrende Raab. Elsa tog Tusse (datteren, red.) med ind i Soveværelset, som ligger lydisoleret. Men Tusse havde allerede hørt tilstrækkelig og var meget nervøs. Pludselig tav Manden. Jeg slukkede Lyset, rullede op og aabnede Vinduet. Der holdt en Bil et Stykke borte. Nogen Ambulance kom ikke. Elsa kom til. Hun hørte to Mænd snakke paa Gaden. Den ene sagde: »Der er lige bleven skudt en Mand her. Der kom to Mænd med Geværer paa dette Fortov og to Mænd paa det andet Fortov, og de skød Manden«. Det var altsaa ikke et Stikkermord men et Mord foretaget fra den anden Side, men hvor var Liget bleven af? Ved den uhyggelige Begivenhed havde Elsa faaet et helt Chock. Hun forbandede Tyskerne og alt, hvad deres var. »Jeg har haft Medlidenhed med deres Børn og deres Gamle, men det har jeg ikke mere«, sagde hun. »Ikke efter at de har indført disse Tilstande herhjemme«. ... Elsa og jeg drøftede Situationen. Hvordan var det med Rauer Bergstrøm (sønnen, red.)? Og hvad kunde det betyde, at jeg havde været Redaktør af Kriminalbladet? Ingen kunde vide det. Hvor fik man et Værelse at overnatte i? Hvis vi havde haft de Gamle endnu, havde Spørgsmaalet været let at løse. Man kunde heller ikke tage et hvilket som helst Værelse, for det maatte være et Værelse 'uden Historie'. Naa, Diskussionen løb ud i Sandet. ...