Hipomands død hævnet

Lyt til artiklen

Da Tusse (datteren, red.) i Morges stod og skulde i Skole, sagde hun: »Aa Far, tag og ring og spørg, hvad det var for noget Knalderi i Aftes«. Brandvæsenet havde en lang uhyggelig Liste. For det første var der skudt i Løbet af Aftenen og Natten. Desuden var 'Hollænderbyen', 'Lorry' og en Masse Værtshuse bleven bombet. Brandvæsenet sagde lige ud, at det var Hipo'erne. Saa skulde det altsaa være Hævn for den dræbte Fører Erik V. Petersen. ... Jeg cyklede ind mod Byen. Paa Knippelsbro saa jeg, at den store rustne hollandske Damper, som under Krigen havde faaet Stævnen sprængt, af Sabotører var bleven drejet tværs over Sejlløbet, formentlig ved Strømmens Hjælp og saa var bleven sprængt, saa den gik paa Grund. Den spærrede for Sejladsen. Og det havde Sabotørerne gjort lige for Næsen af den talrige Brovagt. Inde paa Højbroplads var der Opløb foran en Plakat paa en Stander. Den var paa tysk, og opfordrede hærværende Soldater til at gøre Oprør. Krigen var jo tabt. Folk stod med nogle underlige tvungne Smil paa Læben. ... Heltberg (landsretssagfører, red.) aflagde mig et Besøg. Han havde været paa Vestre Fængsel. Han vilde virke for en kvindelig Fange. I flere Timer havde han talt med Fængsels Personalet. Ingen af dem var aabenbart Nazister mere, de holder for at Tyskland skulde overgive. Og herhjemme vilde man sikkert gøre det. Unge Næsh (Politiken-journalist, red.) talte om de tre Revolvermænd, som i Gaar havde været i Politikens Boghal for at faa Udklip af: 'At tænke sig'. Der er udgivet en illegal Bog med Billeder af Carlo Kartoffelmos. Valdemar Møller (Politiken-tegner, red.) mente at Tyskerne havde faaet den Tanke, at det var ham der havde illustreret den illegale Bog og havde villet samle Sammenligningsmateriale. Denne Udtydning gjorde det hele mere forstaaelig. Skønt Vald. Møller havde en god Samvittighed saa havde han ikke turde sove hjemme i Nat af Frygt for Anholdelse. ... Gl. Næsh (Politiken-journalist, red.) og jeg tog et lille Løb over til 'Stadil'. Der var for en Gangs Skyld ikke mange Mennesker. Tjenerne sagde, at Folk troede, at der vilde ske en hel Masse, siden det var Hitlers Fødselsdag. ... Jeg tog hjem paa Cykel i Regnvejr. Sabotørerne havde ved 15 Tiden sænket endnu et Skib, ganske vist et lille, i Havneløbet ved Siden af det store, saa nu var Sejlads helt umulig. Da jeg passerede Knippelsbro, lød der et Brag. Lidt efter lød der endnu et Brag og endnu et. Lyden syntes snarest at komme fra Kanoner, saa det var vel Øvelse. Hjemme ringede jeg til Brandvæsenet. Et Bogtrykkeri Gl. Kongevej 11 var bleven bombet og paa Godthaabsvej udfor 207 var en Hipo bleven skudt i Ryggen. Endelig havde man hentet en død bornholmsk Skipper paa Kajen i Dragør, han var bleven skudt ude i Søen. Var det en Sveriges-Rejsende? ... Atter ind paa Bladet. Fik Besøg af Georg (Politiken-journalist, red.), der jo er kommen hjem fra Frøslev Lejren. Han havde i første Omgang været i et tre Døgns Forhør og baade han og Konen var bleven truet med Skydning. Hun var dog kommen fri efter nogle Timers Forløb. Nu ønskede han at leve tilbagetrukken til efter Krigen og var med Konen taget op i Nordsjælland. Her havde han til Bladet skrevet en større Artikel om sine Hændelser. ...

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her