Når de skændes, er det sjovt. Når de er enige, så zapper man væk. Omtrent sådan lyder vurderingen af 'Smagsdommerne' oven på en fokusgruppe-undersøgelse af det fire måneder unge kulturprogram. Afvisende Deltagerne i fokusgruppen gav programmet både top- og bundkarakter. Men hvor kritikken af DR 2's kulturprogrammer tidligere har været størst blandt meget kulturinteresserede seere, er holdningerne til 'Smagsdommerne' præget af, at de moderat kulturinteresserede er forbeholdne eller helt afvisende over for programmet, konkluderer DR's medieforsker Tore Hauerbach i nyhedsbrevet DRåben. »Smagsdommerne opleves som et smalt, elitært program. Det er alle enige om, og der er også forklaringen på de kraftige reaktioner (...) Programmet er bedst, når uenigheden er størst. Underholdningsværdien er tydeligvis størst, når panelet af Smagsdommere er rygende uenige«, skriver Tore Hauerbach. Forbandet sludder Han fremhæver den udsendelse, hvor Gerhard Richters malerier på Louisiana blev diskuteret. Alle smagsdommerne var begejstrede, og Leo Tandrup argumenterede for, at malerierne var et udtryk for »den nihilistiske verden, vi lever i«, hvilket Knud Romer fluks udråbte som værende noget »forbandet sludder«. Sludder eller ej, seertallene er dalet støt, siden programmet havde premiere i januar. Inden introduktionen blev Smagsdommerne solidt markedsført mellem programmerne på både DR 1 og DR 2, og det fik flere end 100.000 til at tænde for første program. Gennemsnittet for de seneste fire programmer er knap 55.000 seere.