»Det bliver dyrt for amagerkanerne«

Lyt til artiklen

Op kl. 7. Skiftevis Sol og Graavejr, men meget mildt. Krigsbog. Larsen (Politiken-journalist, red.) ringede og talte om Bombningen af Gestapos Bygning i Odense. Larsen sagde: »Ifølge Aviserne er ingen i Huset kommet noget til. Det er godt gjort«. »Ja«, svarede jeg, »af dem i Huset«. Fru Jeppesen (hushjælp, red.) var med ved Frokosten. Hun mente, at Krigen først var færdig til Vinter. Det er den almindelige Mening mellem Nazister. Cyklede ind paa Bladet. Der havde været et Par Sabotager. Kl. 11 blev en Maskine i Atlas Gaard sprængt. Kl. 12 røg en Jernbanevogn paa Godsbanegaarden. Vagten i Hallen sagde, at Tyskerne paatænkte Spærretid. Jernbanefolk havde nemlig faaet Ausweis. Det var nok snarere Odense-Historien, der gik igen. I Gaar var der gaaet Rygter om Generalstrejke. Under Opringningerne fortalte Brandvæsenet at en tysk Oberst var bleven skudt Kl. 10.40 paa Wibrandtsvej paa Amager. Gl. Pontoppidan (landsretssagfører, red.) sagde: »Det bliver dyrt for Amagerkanerne«. Ved 12 Tiden blev Brandvæsenet kaldt til Kvæsthusgade 5. Der skulde være fundet et Vaabenlager. To Hipoer var bleven skudt, den ene dræbt, den anden haardt saaret. Stribolt (Politiken-journalist, red.) kom ind og fortalte, at Toggangen til Jylland var bleven standset. Der var ikke flere Kul. Men naturligvis nok til Tyskerne. Iøvrigt fortalte Falck, at Korpset havde været ude til en Stor-Sabotage i Rødovre. Halskjær og Cos Maskinsnedkeri og Tømmerlager var bleven afbrændt ved Hjælp af Brandbomber. Ildskæret havde kunnet ses viden om. Det havde fundet Sted ved 23 Tiden. Skaden var langt over 100.000 Kr. Firmaet lavede Barakker til Tyskerne. Kl. 14 var en Mand bleven kørt ned paa Kildebakkevej af en lukket Kassebil hvori der sad 10 Mand. Sabotører eller Tyskere kunde ikke siges. Vognen forsvandt. Sammen med Næsh paa 'Stadil'. Vi talte om Politikens Fremtidsudsigter. Derefter cyklede jeg hjem til Middag. Tusse (datteren, red.) gik og sang den nye Frihedssang. Elsa (hustruen, red.) gjorde Undskyldning for, at hun ikke kunde skaffe andet end Bajerske Pølser med Macaroni samt Kold Skaal til Middag, der var ikke noget i Butikerne. Atter paa Bladet. Der hørtes en vældig Udrykning af Brandvæsen og tyske Biler. Bilfabrikken 'Diana', Jagtvej 155 var sprængt i Luften. Hjem. Krigsbogen og i Seng.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her