Hun hjalp bare sin gamle mor med at rydde op efter farens død. Niks, hun begik hæleri for mindst 90 millioner kroner. Så forskellige udlægninger af en og samme handling blev i går fremlagt i retslokale 23 i Københavns Byret. Her sidder en 40-årig kvinde tiltalt for groft hæleri af værker fra Det Kongelige Bibliotek. Hun er datter af forskningsbibliotekar Frede Møller-Kristensen, der posthumt blev afsløret som danmarkshistoriens største bogtyv. Nægter sig skyldig Anklager Helle Just Christensen forsøgte i går med afhøringer af kvindens mor og bror - der begge blev dømt i sagen sidste år - at overbevise dommer og domsmænd om, at kvinden vidste, at hun havde at gøre med tyvekoster, da hun efter farens død hjalp sin mor med at stuve 772 bøger af vejen i kælderen. Et af forsvarer Ulrik Rasmussens modtræk var en afhøring af hans klients nære to veninder, der skulle bevidne, at den 40-årige kvinde ikke havde mistanke om, at hendes far havde stjålet bogskattene fra sin arbejdsplads. Kvinden er i modsætning til resten af sin familie ikke tiltalt for det internationale salg af bøgerne. Alligevel hører hendes sigtelse til i sværvægtsklassen: Bøgerne i kælderen har en anslået værdi af mindst 90 millioner kroner. Hun nægter sig skyldig, men et centralt punkt i sagen er, at hverken den 40-årige kvinde, hendes mor eller andre af familiemedlemmerne kontaktede politi eller bibliotek, da de opdagede, at flere af værkerne bar stempler fra Det Kongelige Bibliotek. I stedet blev bøgerne pakket væk og kom først op af kælderen igen, da politiet knap et halvt år senere ransagede huset efter et tip fra det britiske auktionshus Christie's. Christies vil have erstatning På gårsdagens retsmøde kom det frem, at Christie's med et brev til Københavns Byret har påberåbt sig sin rettighed til at kræve erstatning for de 76 stjålne værker, familien solgte via auktionshuset. Det sker samtidig med, at Kammeradvokaten på Det Kongelige Biblioteks vegne forbereder en civil erstatningssag i omegnen af 11 mio. Så langt er Christie's dog ikke: »Christie's har ikke noget aktuelt erstatningskrav under opsejling. Men Christie's har forbeholdt sig ret til at kræve erstatning«, oplyser advokat Per Magid, der varetager det britiske auktionshus' interesser i Danmark. Til morgen procederer forsvaret og anklagemyndigheden. Dommen forventes afsagt i eftermiddag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.








