Den 16. NatFilm Festival, der er slut i København og nu indtager biograferne i landets andre store byer, endte som vanlig med at dele et par priser ud. Den irakiske film 'Turtles Can Fly' vandt publikums gunst. NatFilm Festivalens Publikumspris på 125.000 kr. gik til Bahman Ghobadis spillefilm indspillet i en irakisk flygtningelejr op til USAs angreb på golfstaten. Publikumsprisen er øremærket til dansk biografdistribution. 'Turtles Can Fly' vil ligeledes blive indkøbt til tv-visning på DR. 'Turtles Can Fly', den første irakiske spillefilm efter Saddam, vandt også førsteprisen på sidste års filmfestival i San Sebastian. Bahman Ghobadis debutfilm, 'Berusede hestes tid', var i øvrigt også i dansk biografdistribution. Dokumentarfilm hædret Blandt de otte nominerede film til Kritikerprisen valgte kritikerjuryen at kåre den enlige dokumentarfilm i opløbet, 'The Devil and Daniel Johnston' af Jeff Feuerzeig. Prisen på kr. 25.000 blev på vegne af instruktøren modtaget af Bleeders Peter Peter - Danmarks første og største Daniel Johnston-fan. Særlig udmærkelse til libanesisk film Kritikerjuryen uddelte også en særlig udmærkelse til Danielle Arbids libanesiske 'In the Battlefields', der udspilles under borgerkrigen i Beirut. TV5-kritikerjuryen bestod af Julie Ova (Film & Kino, Norge), Martin Rosefeldt, (ARTE, Tyskland) og Kim Skotte (Politiken, Danmark).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








