Kulturminister Brian Mikkelsen (K) opfordres til at ophæve tavshedspligten for de interesserede købere af TV2. Opfordringen kommer fra Dansk Folkeparti samt et af de interesserede selskaber, efter at Brian Mikkelsen foreløbig har besluttet at udskyde salget af TV2. Mundkurv Flere af de i alt otte mulige købere har erklæret, at de fastholder deres bud - trods en række verserende retssager mod TV2 ved EF-domstolen. Men alle parterne har foreløbigt fået mundkurv på af kulturminister Brian Mikkelsen (K). Dermed forbliver buddene foreløbigt hemmelige - til stor ærgrelse hos blandt andre Dansk Folkeparti og en af køberne. »Jeg vil bede kulturministeren om at ophæve den tavshedspligt, han har pålagt de eventuelle købere med hensyn til deres tilbud«, siger Dansk Folkepartis medieordfører, Poul Nødgaard, der kritiserer beslutningen om udskyde salget af TV2. Vil redegøre for bud Den samme opfordring kommer fra SBS Broadcasting, der står bag TvDanmark og gerne vil fremvise detaljerne i buddet på TV2. »Så kan vi selv redegøre for vores tilbud, fremfor at Brian Mikkelsen skal gøre det. Der er ikke længere nogen grund til at holde os kneblet i denne sag«, siger pressechef Lars Kaspersen. Normalt hensyn Kulturministeriet afviser imidlertid i en skriftlig udtalelse at fjerne selskabernes mundkurv. »Det er et helt normalt forretningsmæssigt hensyn i sådanne sager. Kulturministeriet ser af hensyn til det videre arbejde med privatisering af TV2 ingen grund til at frigøre en eller flere af byderne fra klausulen«, hedder det i meddelelsen. Brian Mikkelsen har hidtil officielt hemmeligholdt, hvilke selskaber der har budt på TV2. Kulturministeren har kun, ud over antallet, oplyst, at der er bud fra både danske og internationale medievirksomheder iblandt. Ud over SBS Broadcasting rummer køberfeltet til TV2 blandt andet mediekonsortier som JP/Politikens Hus og Egmont, Berlingske og svenske TV4, samt MTG, som ejer TV3. Sager ved EF-domstolen Brian Mikkelsen valgte fredag at udskyde salget af TV2 i flere år, fordi der verserer flere retssager om tv-stationen ved EF-Domstolen. Kulturministeren skriver i et notat, at den pludselige udskydelse af salget skyldes, at de verserende retssager betyder, at der er »knyttet en ikke ubetydelig usikkerhed til TV2's fremtidige økonomi og dermed for en kommende køber af stationen«, skriver Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00








