Hvad fatter gør er altid det rigtige, det kan man lige så godt indstille sig på, hvis man som enfoldig skriverkarl vil tale med generalsekretær for H.C. Andersen 2005 Fonden, Lars Seeberg om alle hans ambassadører ude i den store vide verden, såvel som dem hjemme på Fyn. De har ingen ambassade, ingen stab, intet budget, de får ingen løn. Alligevel kan de fra nu af og i al evighed titulere sig selv som ambassadører. Man kunne have kaldt dem repræsentanter, talsmænd eller pr-agenter. Men fint skal det jo være, når såvel Kongehuset som Udenrigsministeriets gesandter kloden over er involveret. Derfor hedder de H.C. Andersen-ambassadører. Siden kronprins Frederik under sit besøg i New York i efteråret 2002 holdt tale for og overrakte diplom og guldnål til skuespilleren Susan Sarandon, rocksangerinden Suzanne Vega, balletmesteren Peter Martins mfl. er der i alt udnævnt 167 H.C. Andersen-ambassadører verden over. Som om det ikke var hæder og ære nok i sig selv, så skal en lille snes af dem oven i købet tituleres H.C. Andersen-æresambassadør. Godt stof for medierne Gennem de seneste to et halvt år har den stadigt voksende mængde af ambassadørudnævnelser sat kolorit på de danske avisers notespalter og i tv-nyhedsudsendelsernes lille positive afrundingsindslag inden den dårlige vejrudsigt. Godt stof for medierne: for det er jo noget med udlandet og H.C. Andersen, kendte mennesker, og tit og ofte også kongelige i ét hug. For den enkelte danske mediebruger har det været lidt svært, at finde ud af hvad det lige er, man har skullet bruge oplysningerne til. Billig omtale Men Lars Seeberg, generalsekretær for H.C. Andersen 2005, har på intet tidspunkt tvivlet på, hvad H.C. Andersen-ambassadørerne er, og hvad den slags folk skal bruges til: »Det er kynisk kommunikation. Vores ambition med festligholdelsen af H.C. Andersens 200 år er at nå ud til hele verden med det. Selv om mange mener, vi har budgetter til at indrykke helsidesannoncer i New York Times og engagere reklamebureauer i Japan, så forholder det sig ikke sådan. Derfor har vi allieret os med en masse kendte mennesker som vi ved har gennemslagskraft i medierne i deres hjemlande - flere af dem også globalt. Vi bruger udnævnelserne af H.C. Andersen-ambassadørerne til at gøre opmærksom på H.C. Andersen-begivenheder i det enkelte land og HCA 2005 som sådan«, siger generalsekretæren. »I Japan kender medierne jo ikke mig, men de kender skuespilleren Mathew Minami. I Frankrig kender de ikke mig, men de kender musikeren Jean Michel Jarre og de kender forfatteren Régine Deforges. I de fleste tilfælde har vi koblet udnævnelsen af ambassadørerne sammen med det pressemøde, hvor vi offentliggør programmet for aktiviteterne i Andersen-året i det pågældende land. Det har givet os mere omtale, at det blev knyttet sammen med mennesker, der har gennemslagskraft i de enkelte lande«. Kendes fra UNICEF FN's børneorganisation, UNICEF, har i mange år opereret med en tilsvarende ambassadørinstitution som pr-værktøj. Internationale superstjerner som Liv Ullmann, Roger Moore og Harry Belafonte har i årevis medvirket til at skaffe UNICEFs forskellige kampagner medieomtale. Sjovt nok har lige netop disse tre verdensberømtheder også fået status af H.C. Andersen-ambassadører. »Vi har helt klart ladet os inspirere af UNICEF-ambassadørerne. Men mig bekendt er det første gang, ambassadørudnævnelser bliver brugt i forbindelse med et internationalt kulturprojekt«, siger Lars Seeberg. Rummelig definition Skuespillere, erhvervsfolk, sportsstjerner, rockmusikere, politikere, forfattere, tv-værter, balletdansere, professorer, diplomater ... der er tilsyneladende ingen grænser for, hvem der kan kvalificere sig til at blive H.C. Andersen-ambassadør. Det gør bestemt heller ikke noget, at nogle af dem er ruget ud i en andegård. Bare de er vokset op og blevet til svaner i deres lokale andedam. Eller allerhelst på den globale skueplads. H.C. Andersen 2005 definerer selv ambassadørernes kvalifikationer ret rummeligt: »I forbindelse med fejringen af H.C. Andersen i 2005 udnytter vi muligheden for at yde en særlig anerkendelse af en række særlige personer som alle har gjort en forskel i verden gennem deres liv, drømme og bedrifter. Vi kalder dem H.C. Andersen-ambassadører, og hver for sig skal de repræsentere HCA 2005-projektet i deres respektive lande«, hedder det på projektets internetportal. Ikke deciderede arbejdsopgaver Bortset fra at definitionen, rent sprogligt, godt kunne trænge til en opstramning, så er rummeligheden helt tilsigtet. Lige så løst defineres H.C. Andersen-ambassadørernes opgaver: »En H.C. Andersen-ambassadør pålægges ikke deciderede arbejdsopgaver i forbindelse med udnævnelsen, da hvervet er ulønnet. H.C. Andersen-ambassadøren vil blive inviteret til at repræsentere H.C. Andersen 2005 og HCA-ABC-fonden ved forskellige offentlige begivenheder og dermed tage del i historien om H.C. Andersens liv og værk. H.C. Andersen-ambassadøren vil bl.a. blive inviteret til den officielle åbning af H.C. Andersen 2005 i Parken i København 2. april 2005. Det er frivilligt om H.C. Andersen-ambassadøren vil deltage i disse begivenheder og arrangementer«, står der i et internt arbejdspapir fra organisationen, »Beskrivelse af og procedure for udvælgelse af H.C. Andersen-ambassadører«. Af papiret fremgår det også, at ambassadørerne er blevet udvalgt i samarbejde med den officielle danske repræsentation i de enkelte lande, at hver enkelt er blevet godkendt af bestyrelsen for H.C. Andersen 2005 Fonden, at udnævnelsen skal forestås af en, som det hedder, »repræsentant for det officielle Danmark, dvs. et medlem af det danske kongehus, et regeringsmedlem eller den danske ambassadør i det pågældende land. Endvidere kan H.C. Andersen 2005 Fonden eller dens repræsentanter selv forestå udnævnelsen«. Det bliver i familien Den sidste tilføjelse udvider unægtelig mulighederne, og kan altså retfærdiggøre at fondens pr-mand, Christian Have, 007-skuespilleren Roger Moore, tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen mfl. har ageret stand in for Fonden, Kongehuset og »repræsentanter for det officielle Danmark« ved flere af udnævnelserne. Helt rundforvirret bliver man, når man ser at Kronprinsesse Mary er blevet udnævnt til H.C. Andersen-æresambassadør i Australien. Altså: en person, der i sin egenskab af medlem af Kongehuset må være førsteprioritet blandt mulige udnævnere af H.C. Andersen-ambassadører, er nu selv H.C. Andersen-ambassadør i et land, hvor hun, netop i kraft af førstnævnte egenskab, stort set aldrig opholder sig. I øvrigt blev Mary udnævnt af sin mand, der ved ceremonien i Sydney, forståeligt nok, betegnede det hele som noget af et eventyr. Ingen logik Studerer man listerne med H.C. Andersen-ambassadører, er det på samme måde mere end almindeligt vanskeligt at finde en egentlig orden eller indre logik bag udnævnelserne. I nogle lande er ambassadørerne folk med tilknytning til Danmark, i andre er det mennesker, der konkret har arbejdet med H.C. Andersen-værker, i mange er det mennesker, man ikke umiddelbart forbinder med hverken digteren eller den danske andedam. Et lille land som Singapore har fem ambassadører, de fleste forretningsfolk, mens et land med en kæmpemæssig befolkning som Egypten må nøjes med to, og der er slet ingen H.C. Andersen-ambassadører i hele resten Afrika, for blot at nævne tre løse ender, man kan spinde videre på. »Hvis man tager luppen frem, kan man sikkert finde nogle inkonsistenser«, siger generalsekretæren: »Det skyldes i mange tilfælde de valg, de danske ambassader i de enkelte lande har foretaget. Det har også, visse steder, været præget af tilfældigheder. Men det tror jeg ikke kan være anderledes, når man har så mange samarbejdspartnere. Men det er et faktum, at H.C. Andersen-ambassadørerne har sikret os fantastisk god pressedækning i udlandet. Det er ikke bare et trut i trompeten. Især ikke, efterhånden som vi er kommet tættere på den 2. april, og har kunnet præsentere helt konkrete projekter i landene«, konstaterer generalsekretær Seeberg. Et udklipsbureau i London holder øje med den internationale medieomtale af Andersen-året og orienterer løbende H.C. Andersen 2005-fonden og Have PR om outputtet i presse og tv. Ingen forfattere Bortset fra at man tænker, at Danmark vel er det sidste land i verden, der har brug for H.C. Andersen-ambassadører, så er det lige før, at man gør sig øjne så store som Rundetårn, når man finder ud af, at der blandt de i alt tyve danske H.C. Andersen-ambassadører ikke er en eneste forfatter. Men også her tager Lars Seeberg det ganske roligt: »Udnævnelser blandt danske forfatterne kommer. Naturligvis. Der har bare været nogle der ikke kunne, og af praktiske årsager er det blevet udskudt. Så de bliver tilfældigvis blandt de sidste ambassadørudnævnelser. Men sådan har det jo også været i udlandet. Vi har fået mange venlige afslag fra meget interessante mennesker rundt omkring. Jeg vil tro, at hvis alle der er blevet spurgt havde sagt ja tak, så kunne vi have haft mere end 500 H.C. Andersen-ambassadører«. Måske ville der også blandt dem have været adskillige H.C. Andersen-æresambassadører. Det er nemlig den titel-tilføjelse, kongelige og statsoverhoveder får med i købet. Altså bortset lige fra Tjekkiets Vaclav Havel. Den belæste ekspræsident må nøjes med at være helt almindelig H.C. Andersen-ambassadør. »Jamen, Havel er jo netop også tidligere statsoverhoved, det er nok derfor han ikke er æres-ambassadør«, meddeler generalsekretæren for det store Andersen-år. Nå. Men er det så ikke en fejl, at Eeva Ahtisaaris fra Finland er H.C. Andersen-æresambassadør. Hun er jo forhenværende præsidentfrue? Jo! Ha-ha-ha, der fik du mig«! svarer generalsekretæren med en larmende latter, der kan høres helt fra Odense til Rådhuspladsen. Og det er ganske vist: Hvis generalsekretæren ikke er holdt med at le, så ler han nok endnu.