Filmen nåede H.C. Andersen aldrig at opleve. Andersen døde i 1875, præcis 20 år før de første levende billeder løb over brødrene Lumières lærred. Meget taler dog for, at han ville have holdt af filmen. Ud over at være imødekommende over for nye massemedier var Andersen nemlig i høj grad et menneske og en fortæller, der tænkte og udtrykte sig i billeder. Også helt konkret var Andersen billedkunstner, som vi kender det fra hans mange tegninger og berømte papirklip, fra hans skærmbræt med billedmontager og fra hans ekspressionistiske collager, hvor historie og nutid, virkelighed og fantasi smelter sammen i ét billede. Filmen har i hvert fald holdt af Andersen. Så tidligt som i 1903 så den første filmatisering af 'Den lille pige med svovlstikkerne' filmfremvisernes magiske lys, og siden har digterens liv, rejsebeskrivelser og eventyr været inspirationskilde for mere end 100 film. De ni titler i denne serie udmærker sig alle ved at vinkle og bøje, udfordre og indskrive H.C. Andersen i nye rammer. De er ikke regelrette filmatiseringer, men film, der er inspireret af Andersens værker, og som formår at tænke dem ind i en ny og nutidig kontekst. Filmene spænder vidt, fra en spansk thriller bygget over 'Historien om en moder', over en spritny, højteknologisk fransk opera-vision af 'Nattergalen' til en sydkoreansk science fiction-variant af 'Den lille pige med svovlstikkerne' og en helt ny billedskøn kinesisk fortolkning af 'Under piletræet'. Det vil utvivlsomt have smigret den gamle forfængelige digter at se sit piletræ - der i eventyret står rodfæstet i Køge - bøje sine grene hele vejen til det kulturradikale Kina.