Søndagens tyveri af tre værker af den verdenskendte norske maler Edvard Munch har næppe forbindelse til det grove og professionelt udførte røveri af Munch-malerier i Oslo sidste år. Dét fastslår politiet efter afhøringerne af de ni personer, der blev anholdt i går. De ni beskrives alle som småkriminelle, og har angiveligt et minimalt kendskab til kunst. Unge kriminelle Avisen Verdens Gang skriver, at flere af dem tilhører den såkaldte Furuset-bande i Oslo. Denne bande består af unge kriminelle og er mest kendt for flere grove butiksrøverier i det norske hovedstadsområde. Dermed er der ikke meget der tyder på, at tyveri af tre værker fra hotellet Refsnes Gods i det sydlige Norge har forbindelse til det store kup mod Munch-museet i Oslo i august sidste år. Her trængte bevæbnede mænd ind på museet og stjal de to verdenskendte Munch-malerier 'Skriget', og 'Madonna'. De to malerier er aldrig blevet fundet, oplyser Ritzau. Én er sigtet En af de ni personer, som mandag blev pågrebet efter Munch-tyveriet søndag aften, er nu sigtet for groft røveri. I løbet af dagen bliver det afklaret, om de øvrige otte skal fremstilles med krav om fængsling. Angiveligt var Munch-tyveriet det første store bræk, de anholdte skal have stået bag. De stjålne værker er maleriet 'Blå kjole' og to litografier. Samlet har de en værdi på flere millioner kroner. Edvard Munch levede fra 1863 til 1944, og hans billeder regnes i Norge for nationale klenodier.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Senatet
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce