Det er ikke kun i Danmark, vi har en dronning, som prøver at udleve en kunstnerisk tilskyndelse. I anledning af Norges 100-års jubilæum som nation forsøger dronning Sonja sig således som fotograf med en serie naturfotografier, som i øjeblikket er udstillet i Scandinavia House på Manhattan i New York. Det er ikke kunst Men det skulle hun ifølge redaktør på det norske fototidsskrift 'Fotografi', Morten M. Løberg, have ladet være med. I sin anmeldelse i 'Fotografi' i lørdags af dronningens udstilling skriver Morten M. Løberg bl.a.: »Jeg vil tro, at omtrent halvdelen af alle, som ejer et kamera i Norge, tager lige så gode billeder. De bliver ikke udstillet på Manhattan af den grund, og det skal vi være glade for. Selv oplever jeg større kreativ nydelse ved et postkortstativ i Geiranger end ved at betragte dronning Sonjas fotografier«. »Det bliver pinligt, når nogen præsenterer udstillingen med dronning Sonjas private naturbilleder som en kunstudstilling. Der skal ikke megen kunstnerisk forståelse til for at konstatere, at dronningens billeder ikke er kunst, men private knipserier«. 'Ordinære landskabsbilleder' Ud over at være redaktør på 'Fotografi' er Morten M. Løberg tidligere fotoanmelder i Dagbladet. Og han er ikke et øjeblik i tvivl om, at udstillingen udelukkende er blevet til noget, fordi det er dronningen, der har taget billederne. Til slut i sin anmeldelse konkluderer han da også: »Fordi det er dronningen, der udstiller, så hagler det med ros. Jeg tror, at Dagbladets fotograf Ørjan Ellingvåg, som mødte dronningen under ophængningen af udstillingen, bluffer, når han til sin egen avis siger, at han er blevet meget imponeret over dronningens billeder. Det er kort og godt ikke muligt, at en faguddannet fotograf kan lade sig imponere af disse højst ordinære landskabsbilleder. Ellingvåg gør dronningen en servil bjørnetjeneste«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager