Tre værker af den verdensberømte norske kunstner Edvard Munch er blevet stjålet fra hotellet Refsnes Gods på Jeløya i det sydlige Norge. De to tyve, som beskrives som yngre mænd, blev overrasket af hotelansatte under gerningen og måtte tage flugten. På vejen ud tabte de det ene kunstværk på gulvet, så ramme og glas blev knust. Muligvis havde tyvene tænkt sig at løbe med samtlige godsets syv Munch-værker. Værkerne var boltet fast til væggen, og tyvene har brugt et brækjern for at få dem ned, oplyser norsk politi til de norske netmedier. Litografier og akvarel Hotellets ejer, Vidar Salbuvik, siger til NRK, at de stjålne værker er en akvarel, 'Blå kjole' og to litografier. »Der er tale om et selvportræt og et portræt af den svenske forfatter Strindberg, men det største tab er 'Blå Kjole', en akvarel fra 1915«, siger Salbuvik til NRK. Politiet fik den første melding om tyveriet kl. 23.08 i aftes. På det tidspunkt var der flere ansatte på arbejde på hotellet, blandt andet i receptionen. Tyve blev set Tyvene blev set af hotelpersonale, men politiet ønsker ikke at uddybe den del af efterforskningen. »Tyvene blev opdaget under deres forehavende, det er jo et bemandet sted«, siger operationsleder Paul Horne fra Østfolds Politidistrikt til VG. Politiet har udsendt et signalement af gerningsmændene, der begge skal være først i tyverne og mørkhårede. Flere millioner værd En kunstekspert og -handler anslår overfor Dagbladet.no, at en akvarel af Munch vil have en værdi på to-tre mio. norske kroner, men pointerer, at den vil være meget svær at afhænde noget sted i verden. Litografierne menes 'blot' at have en værdi på 200.000-300.000 kr. »Litografierne er ikke umulige at omsætte, fordi der findes et antal af dem, og fordi Munch ikke nummererede dem. Hvis tyvene gemmer byttet i nogle år, er det sikkert muligt at sælge dem, særligt i udlandet«, siger Knut Forsberg fra Blomqvist kunsthandel. Området gennemsøgt Politiet spærrede i nat området af og gennemsøgte det med hundepatruljer. Refsnes Gods ligger udenfor byen Moss og er kendt for sin samling af i alt godt 400 malerier og skulpturer af verdensberømte kunstnere. I alt prydede syv Munch-værker væggene på hotellet. Røveri i august Det er langt fra første gang, den kriminelle verden har kig på Edvard Munchs malerier. Senest blev to af Munchs (1863-1944) bedst kendte værker, oliemalerierne 'Madonna' og 'Skriget', fjernet ved et væbnet røveri mod Munch-museet i Oslo i august. Malerierne er endnu ikke fundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







