Hvornår er en bog skrevet af efter en anden? Det spørgsmål vil kulturminister Brian Mikkelsen have lavet retningslinjer for. Han indkalder derfor forfattere, forlagsfolk og andre eksperter, der skal give deres bud på et sæt vejledende regler for, hvornår en litterær tekst er et plagiat. Behov for retningslinjer »Gennem den seneste tid er det blevet klart, at der er behov for sådan nogle retningslinjer, som det litterære og videnskabelige miljø kan støtte sig til i deres arbejde, og de kommende drøftelser kan forhåbentlig bidrage til at afklare, hvilken form de skal have«, siger Brian Mikkelsen. Ministerens tiltag kommer i kølvandet på en række sager om afskrift, der kulminerede, da DR-journalisten Frank Esmann blev beskyldt for at have skrevet dele af en biografi om Henry Kissinger af efter et amerikansk værk. Forlaget Aschehoug trak Frank Esmanns bog tilbage, sendte den på gaden med rettelsesblad, men stoppede kort efter salget. Nu sidder forlagets direktør Anette Wad med i den gruppe, som Kulturministeriet vil trække på. »Jeg har sagt, at I det omfang, mine erfaringer kan bruges, vil jeg gerne bidrage. Vi har selv fremstillet et lille skrift som tillæg til vores forlagsaftale, der skal virke præventivt. Det stiller jeg gerne til rådighed. Vores formål med det er netop, at sådan en sag ikke gentager sig«, siger Anette Wad. Ekspert: Retningslinjer er en god idé Formanden for Dansk Selskab for Ophavsret, juraprofessor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet, er også indkaldt af kulturministeren og kalder retningslinjer for en god idé. »Det er jo tankevækkende, at man inden for et år har haft et antal sager, hvor folk har glemt at sætte citationstegn. Reglerne lægger i dag op til et skøn, så det kan godt tænkes, at en vejledning, man er enige om, vil kunne gøre det lettere for domstolene at sætte grænsen eller gøre det lettere for de folk, der skal skrive bøger«, siger han. Retningslinjerne fra Kulturministeriets kommer til at handle om alle former for litterære værker, men vil ikke være juridisk bindende. Nej til uvildig vurdering Let har det ikke været at afgøre sagen om Frank Esmanns Kissinger-biografi. I december bad Kunstrådet - som i sin tid gav Frank Esmann et arbejdslegat på 50.000 kroner - Syddansk Universitet om at foretage en uvildig vurdering af bogen. Men universitetet meddelte, at man ikke havde tilstrækkelig ekspertise til at gå ind i sagen. I januar bad Kunstrådet så Københavns Universitet om at granske hele biografien for sammenfald med passager fra det amerikanske værk. Men nu har også Københavns Universitet afslået at påtage sig opgaven. I et brev til formanden for Kunstrådets litterære fagudvalg Claes Kastholm Hansen henviser universitetet i stedet til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Kastholm: Forskernes pligt Claes Kastholm Hansen er overrasket over afslaget, da han mener, at universiteternes forskere bør se det som en pligt at assistere en statslig institution med dette stykke arbejde. Samtidig mener han ikke, at Esmanns bog er en sag for UVVU: »Kissinger-biografien er ikke forskning, der er ikke tale om et stykke videnskabeligt arbejde. Det er et formidlingsarbejde. Men citaterne skal naturligvis stadig være i orden, og derfor vil jeg finde en dygtig historiker med en relevant baggrund, som vil gå bogen igennem fra ende til anden og notere alle steder, hvor der er sammenfald. Jeg synes, at vi skylder offentligheden at få afsluttet denne her sag ordentligt«. Kunstrådet har via Kammeradvokaten undersøgt mulighederne for at kræve Esmanns arbejdslegat på 50.000 kroner tilbage. Esmann skal ikke betale legat tilbage Men nu ser det ud til, at Kunstrådet vil lade den del af sagen falde: »Det kan det først tages endelig stilling til, når bogen er blevet vurderet. Men min indstilling vil være, at man ikke lave en sammenstilling mellem støtte og plagiering. I det konkrete tilfælde kan man ikke frakende Esmann, at han har lavet et stort stykke arbejde. Og vi kommer jo ikke og forlanger pengene tilbage, hvis vi har givet støtte til et bogprojekt, der viser sig ikke at komme noget ud af. Endelig kan en retssag gå hen og blive et kompliceret og endeløst tovtrækkeri, som hverken vi, Esmann eller skatteyderne kan have fornøjelse af«, siger Claes Kastholm Hansen. Kastholm Hansen er også inviteret med, når Kulturministeriet skal udarbejde reglerne for citatskik, og han kalder kulturministerens initiativ for en »konstruktiv konsekvens af Esmann-sagen«. Frank Esmann byder retningslinjer velkommen På dette punkt er d'herrer Kastholm Hansen og Esmann enige: »Det er en overordentlig god idé. Min sag har fremstået noget betændt, og det her er en god måde at komme videre på; slå en streg i sandet og sige 'hvad kan man gøre, og hvad kan man ikke gøre?' Det byder jeg naturligvis velkommen«, siger Frank Esmann. Han erklærer sig også enig med Claes Kastholm Hansen i, at Kissinger-bogen ikke er et stykke videnskabeligt arbejde og dermed ikke en sag for UVVU: »Jeg har hele tiden argumenteret med, at det er formidlingslitteratur. Og når nu to universiteter har afslået at vurdere bogen for Kunstrådet mener jeg, at det er unødvendigt og urimeligt, at Kastholm Hansen nu selv vil finde en historiker. Når han henviser til offentligheden, så synes jeg at det er mest rimeligt, at bogen kommer på gaden igen, så offentligheden selv får lejlighed til at vurdere den«.