Til maj er det 60 år siden, Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt, og der er for længst skrevet reoler fulde af bøger om de fem krigsår. Fra mandag kan alle imidlertid klikke sig direkte tilbage til besættelsestiden, når undervisningsminister Bertel Haarder åbner www.befrielsen1945.dk, der er udviklet i anledning af 60-året for Danmarks befrielse. »Det nye er, at man her fra Undervisningsministeriets og Statsministeriets side har taget initiativ til at skabe et website om besættelsen. Ved andre jubilæer har man sendt informationsmateriale ud til skolerne, men indtrykket har været, at det er blevet arkiveret lodret, fordi det er kommet på forkerte tidspunkter eller ikke har passet ind i læseplanerne. Det nye er, at man nu elektronisk kan arbejde med materialet, når det passer ind i undervisningen«, siger besættelsestidshistorikeren, dr.phil. Hans Kirchoff, der har ledet det hold af pædagoger og historikere, som har udarbejdet materialet til det nye netsted, der er udviklet i samarbejde med den statslige it-virksomhed UNI-C. Flere medier Materialet kommer til at bestå af både originaldokumenter, radioudsendelser, lydspor, billeder og film samt nye, kortere artikler og historiske fortællinger, der skal få gymnasieelever og de ældste elever i folkeskolen til at interessere sig for besættelsestiden. »Vi tager udgangspunkt i problemer, som der i dag fokuseres på, når vi taler om besættelsestiden«, siger Hans Kirchoff. På det nye netsted er der eksempelvis afsnit om stikkerlikvideringerne, demokratibegrebet og frihedskampen. Der fokuseres bl.a. på, hvornår en frihedskamp risikerer at tippe over og blive terrorisme. »Lige i øjeblikket er der en stor opmærksomhed mod besættelsestiden, og det skyldes vel flere ting. Det var en dramatisk periode i landets historie, hvor den nationale eksistens var på spil. Den slags giver anledning til diskussionen om, hvad det vil sige at være dansk, og det diskuterer vi jo stadig i lidt større sammenhænge som globalisering og EU. Desuden var der jo i kølvandet på befrielsen en række moralske og politiske spørgsmål, som aldrig rigtig blev drøftet igennem, eksempelvis om det nu var rigtigt eller forkert at samarbejde med tyskerne, hvorimod vi fik myter om et helt dansk folk i modstand«, siger Hans Kirchoff. Meningerne er stadig delte Den manglende diskussion af de vigtige spørgsmål er efter Kirchoffs mening baggrunden for, at de bliver ved med at poppe op i debatten nu 60 år efter krigens afslutning. Og meningerne er stadig delte. Det er ikke længe siden, statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte sig imod samarbejdspolitikken under krigen, hvorimod det modsatte synspunkt er fremført af historikere som Bo Lidegaard og Søren Mørch. »Når spørgsmålene bliver ved med at dukke op - ofte med nye synsvinkler - så kan det skyldes, at den kolde krig er slut, ideologierne er brudt sammen og i stedet er der kommet andre værdimålestokke frem som f.eks. menneskerettigheder. Det betyder, at når man i dag ser tilbage på besættelsestiden, så vurderer vi den i forhold til, hvad vi nu mener om menneskerettighederne«, siger Hans Kirchoff. Egne oplevelser På www.befrielsen1945.dk bliver der også mulighed for, at personer, der har oplevet krigsårene, kan aflevere personlige beretninger, og skoleelever kan tilføje beretninger fra besættelsestiden, som de får fra forældre eller bedsteforældre. Det er 5. Maj-Komiteen, der har fastsat de overordnede principper for det nye netsted, og der er lagt vægt på, at det første og fremmest henvender sig til unge, har et højt faghistorisk niveau og trækker linjer frem til nutiden. Det er 5. Maj-Komiteen, der under ledelse af formanden for Frihedskampen Veteraner står for festlighederne i anledning af 60-året for Danmarks befrielse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







