Det tegnede til en stille dag på Politikens Departement for Uartig Svensk Pulversuppeemballage (PDUSP), da der pludselig kom en mail fra Tina Christensen i København. Hun var chokeret - og med god grund: »Jeg synes, at det er beundringsværdigt at gennemføre Vasaløbet, men at der var en skjult dagsorden, det vidste jeg ikke - nemlig at skide hele vejen fra Sälen til Mora. Det er godt nok voldsomt!«, skrev vor læser, der sendte os fotos af en pakke Ekströms Blåbärssoppa som dokumentation. Vi kunne ikke være mere enige. Hvis man virkelig har tynd mave, er 90 kilometer på ski noget nær det, man har allermindst lyst til. Forekommer besværligt Hvad er meningen? Vel vidende at det svenske sprog kan være drilsk, ringede vi til Det Svenske Akademi, som udgiver Svenska Akademiens Ordbok - hovedværket om det svenske sprog. Og på ordbogsredaktionen i Lund fik vi fat i assistent Marianne Gellwar Madsen. »Det verkar jobbigt« (det forekommer besværligt) lyder hendes analyse, da hun hører om de særlige omstændigheder ved skiløbet. »Men der er altså ikke ret mange, der siger 'skida'. Det er et gammelt udtryk, og jeg forstår ikke, hvorfor de bruger det ord på pakken. Man kan godt forstå, hvad de mener, men på moderne svensk siger man 'åka skidor'«, forklarer hun. Men det har noget med afføring at gøre? »Nej, det har det bestemt ikke«, fniser hun. Lidt ulækkertNå? Det er ret så forvirrende for os danskere. Vores læsere sender også en masse billeder med skilte, der lover 'gratis skidkontrol' og alt muligt. Det er sandt at sige lidt ulækkert. Hvis det er jer lige meget, kunne I så ikke kalde det noget andet? »Joh, men vi er desværre lige gået i gang med ordene, der begynder med 'T', så vi kan ikke nå at lave om på 'skida' i denne omgang. Og næste revision af ordbogen er først i 2017«, siger Marianne Gellwar Madsen. Øv. Så var der ingen vej uden om at ringe til Ekströms suppefabrik i Eslöv for at bede dem pænt om at moderere deres sprog. Men selv om vi ringede mange gange og forklarede PDUSP's ærinde meget tydeligt, kunne vi ikke komme igennem til informationsdirektør Helena Giertz. Det skal nu nok lykkes. Vi holder næsen i skisporet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







