Michael Jackson har for alvor sendt det amerikanske retssystem på overarbejde. Den næste måned skal retten i californiske Santa Barbara nemlig bruge på at finde frem til de 12 jurymedlemmer, som skal være med til at fælde dom over popstjernen. De følgende fem måneder kan retten så bruge på at finde ud af, om popstjernen Jackson skal stemples som pædofil eller uskyldig. Og først om et halvt år falder der dom i det, der er blevet kaldt århundredets retssag. Langsommelig proces Ikke nok med at retsarbejdet er en langsommelig proces. Det er også yderst komplekst. De 12 jurymedlemmer skal nemlig findes blandt 4000 kandidater, som ikke må være forudindtagede i sagen. Men i tilfældet Michael Jackson er det noget så svært. Alligevel sagde 175 ud af 315 indkaldte ja til at deltage. De mulige jurymedlemmer fik inden deres beslutning et par advarende ord med fra retssagens dommer, Rodney Melville. Han bemærkede, at deres liv vil blive alvorligt påvirket, hvis de påtager sig opgaven. »Jeg går ud fra, at I hellere ville være et andet sted end her. Jeg ved, at ingen har meldt sig frivilligt til at være her«, lød det alvorligt fra dommer Melville. Mediecirkus Uden for retssalen var stemningen dog anderledes løssluppen. Et sandt cirkus af mediefolk, fans og utilfredse amerikanere har nemlig taget opstilling og venter ivrigt på sagens hovedpersoner. Tilskuerne må dog væbne sig med en smule tålmodighed. Først når de 12 jurymedlemmer er fundet, kan Michael Jackson og den 15-årige dreng, som anklager popstjernen for seksuelt misbrug, komme til orde. Drengeunderbukser og pornoblade I retten vil den 15-årige dreng fortælle historien om en tur på Jacksons ranch, Neverland, og i særlig grad om timerne i popstjernens soveværelse i februar 2003. Bevismaterialet fra det sovekammer-besøg består blandt andet af et par drengeunderbukser og en stak pornoblade. På et af bladene skal der ifølge drengens advokater være fingeraftryk fra både Michael Jackson og drengen, hvilket Jackson gennem sin forsvarer har forklaret med, at drengen selv havde fundet bladet, men at popstjernen tog det fra ham. Popstjernen er da også fuldstændig overbevist om sin egen uskyld. I stedet er han overbevist om, at anklagerne er fabrikeret af drenges familie, som forsøger at presse penge fra stjernen. Hvis Jackson dommes skyldig i sagen, risikerer han 20 års fængsel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.