Den danske befolkning har allerede vist, hvem den synes har lavet sidste års bedste danske film. Hele 518.000 har løst billet til Nikolaj Arcels politiske thriller, 'Kongekabale', ude i biograferne. Søndag aften modtog den debuterende instruktør og hans kolleger på filmen så det håndfaste bevis på, at også den danske filmbranche synes, at 'Kongekabale' er årets mest vellykkede danske film. Otte ture til podiet Hele otte gange måtte Nikolaj Arcel eller en repræsentant fra filmen på scenen for at modtage en Robert. Og de så alle ud til, at de nød turen hver eneste gang. Kun i kategorien 'Årets sminkør' havde Danmarks Film Akademis cirka 500 medlemmer peget på en anden film end 'Kongekabale'. Ellers fik Arcel og Co. fuld valuta med otte priser ud af de 10 kategorier, som 'Kongekabale' var nomineret i. Robert til Mikkelsen 2004 blev også skelsættende for Mads Mikkelsen, som fik en Robert i kategorien 'Årets mandlige hovedrolle' for sin rolle som Tonny i Nicolas Winding Refns 'Pusher II'. I filmen har Tonny ordet 'Respect' tatoveret i nakken, og det var altså, hvad Filmakademiet gav Mads Mikkelsen med en Robert. Som faktisk er den populære skuespillers første filmpris nogensinde. Negative overraskelser Men ellers blev netop 'Pusher II' aftenens store taber foran 700 festklædte filmfolk på Base Camp. Filmen var nomineret i 12 kategorier, men måtte nøjes med den enkelte Robert, som Mads Mikkelsen fik. Nicolas Winding Refn må så trøste sig med, at de danske anmeldere og det danske publikum har taget særdeles godt imod filmen, som siden jul er blevet set af 103.000. Gode værter Danmarks Film Akademi blev stiftet af en række personer med faglig tilknytning til filmbranchen tilbage i 1982. Og det var således 22. gang, at akademiets medlemmer var trukket i lange kjoler og smoking for at honorere deres kolleger med de statuetter, som blev skabt af - og opdøbt efter - billedhuggeren Robert Jacobsen, som selv var en stor filmelsker. Akkurat som sidste år var det Mette Horn og Lars Hjortshøj (der spiller Robert i tv-serien 'Langt fra Las Vegas'), der optrådte i de svære roller som værter. Og igen i år formåede de to at finde den svære balance mellem den barske humor og den diskretion, som toastmasterens fremtræden fordrer. Det gælder naturligvis også i disciplinen ikke at fokusere for meget på de negative overraskelser, som der var adskillige af. Vi har allerede nævnt manglen af priser til 'Pusher II'. Flop for Steen Det samme kan siges med hensyn til Paprika Steens debutfilm, 'Lad de små børn ...', som var nomineret i 10 kategorier. Men hvor kun Sofie Gråbøl formåede at trække en Robert hjem for bedste kvindelige hovedrolle. Overraskende var det også, at Susanne Biers film 'Brødre', som var sidste års tredje mest sete danske film med 430.000 solgte billetter, kun fik den Robert, som Anders Thomas Jensen kunne hente for bedste originalmanuskript. Ingenting til Staho Mens anmelderroste film som Erik Clausens 'Villa Paranoia' - som har solgt over 200.000 billetter i biograferne - og Simon Stahos 'Dag og Nat' slet ikke fandt nåde for akademiets medlemmer. Nåde var der imidlertid for Stefan Fjeldmark, Kresten Vestbjerg Andersen og Thorbjørn Christoffersens ellers nådesløse 'Terkel i knibe', som blev aftenens næststørste triumfator med fire priser. Heriblandt de to musikpriser, som Anders 'Anden' Matthesen og Bossy Bo tog sig af. Æres den ... Hyldest til Fabricius-Bjerre Aftenens største bifald tilfaldt 80-årige Bent Fabricius-Bjerre, som bliver ved med at sætte nye standarder for, hvad alderdom er for en størrelse. 'Alley Cat's far fik en Æres-Robert for sine stabile leverancer af smuk musik og iørefaldende hit til film og tv-serier gennem 55 år. Lige siden han leverede sin første musik til den kun fire minutter korte eksperimentalfilm 'Opus I' i 1949 og op til 'Olsen-banden Junior går under vand' i 2003. Undervejs er det blevet til 106 film og tv-serier, bl.a. 'Forelsket i København', 'Sommer i Tyrol', 'Støvsugerbanden', 'Slå først Frede', 'Midt i en jazztid' og alle 'Olsen-banden'-filmene. For slet ikke at glemme tv-serien 'Matador'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nyt dansk museum er noget af en sensation
-
»Vi er nødt til at løse vores uenigheder«: Analyse: Formodet attentatforsøg på Trump rejser tre spørgsmål
-
Live: Formodet gerningsmand var »antikristen« og »forstyrret«, siger Trump
-
»Vestlig sharia« og værdikrav: Ny duo gør udlændingepolitikken til hovedsag i Liberal Alliance
-
Dansk ekspert om ukraineres mulige sabotage af Nord Stream: »Det kunne få meget store implikationer for støtten til Ukraine«
-
Den blændende og brændende tenor er her ikke mere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Mikkel Vedby Rasmussen
Nekrolog
Debatindlæg af Rasmus Errboe
Udspekulerede svindlere styrede hans liv. I dag er han bortvist fra sit job som direktør og politianmeldt for underslæb
Lyt til artiklenLæst op af Lars Halskov
00:00







