»Det havde naturligvis været lettere at bære over med den gamle patriarks anmassende selvforherligelse, hvis Operaens arkitektur havde været lige så grandios som dens optræden«, skriver arkitekturanmelder Heinrich Werfing i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung. Werfing anmelder Henning Larsen og skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers operaprojekt, der åbnede lørdag. 'Monumental container' Han kalder den »en monumental container« med et udhængstag så stort, at »det halve Danmark kunne stå under det«. Endvidere »et musikalsk-industrielt kompleks med den største orkestergrav i verden, mindst 1.000 sidelokaler, luksuriøse prøvesale, fremragende teknik og et par ton bladguld i tilskuerrummets loft«. Werfing mener nok, at Operaens mastodontiske størrelse i forhold til Amalienborg viser, hvem der har magten i Danmark. 'Sjælløst' I lighed med hovedparten af de danske kritikere finder Werfing spærene, der dækker over Larsens glasfacade, malplacerede, og auditoriet synes han er »sælsomt sjælløst«. Men nok så vigtigt for Frankfurter Allgemeine Zeitung er de presserende politiske spørgsmål: »Når alt kommer til alt, er Møllers private solkongerige ikke et arkitektonisk problem, og der melder sig kulturpolitiske, om ikke ligefrem statspolitiske spørgsmål, f.eks.: Hvor meget må en rig borger have lov at købe sig til dispensation fra de almindeligt gældende spilleregler? Og et endnu vigtigere spørgsmål: Hvorledes ændrer en stat sig, når de mister evnen til at afslå eller i hvert fald modificere visse tilbud fra privatpersoner? Hvilke kræfter er det, som gør almenvellets vogtere så ydmyge og tandløse, når personer med lommerne fulde af penge og meget specifikke forestillinger henvender sig til dem? Er det lavvandet i de offentlige kasser, der gør det? Er det frygten for at fremstå som en lyseslukker? Frygten for at blive fremstillet i medierne som én, der lod en chance gå sig forbi?«.