De små og mellemstore virksomheder er Danmarks fremtid. Vores erhvervshistorie bugner af beretninger om små håndværksmestre, der opfinder en snedig måde at lave endetarmsåbninger til gyngeheste på eller sådan noget, og inden man ser sig om, er nicheproducenten blevet til en global aktør. Men når en virksomhed er ny, er den som regel også sårbar. Derfor bør især iværksættere følge det råd, som Politikens Departement for Den Slags (PDDS) kan give i dag: Tjek regninger, inden de betales. Det er alt for fristende bare at slippe pengene i misforstået iver efter at svare enhver sit og blive anerkendt som en seriøs virksomhed. Erhvervssikring Mette Zimmer Rasmussen og Mogens Sonne åbnede 1. maj sidste år en mindre frisørsalon i Nansensgade i København, og kort før jul fik de en opkrævning fra ATP Erhvervssikring, nærmere betegnet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Der stod, at salonen havde en måned til at skaffe 49.113.138,64 kr. Og hvis de to frisører betalte for sent, ville der blive lagt et gebyr på 50 kr. oveni. Pengene dækker den lovpligtige forsikring for årene 2004 og 2005, så salonens medarbejdere kan få erstatning, hvis de bliver ramt af erhvervssygdomme. Ikke 11.110,21 medarbejdere her De to frisører studsede: »Selvfølgelig skal vi forsikre vores ansatte. Men vi har altså kun Kristina, og hun arbejder her kun én dag om ugen. ATP var nået frem til, at vi havde 11.110,21 medarbejdere«, siger frisørerne. »Da vi havde sundet os lidt, tænkte vi, at der jo nok var sket en eller anden fejl. Og hos ATP kunne de heldigvis se problemet med det samme, da vi ringede, så vi fik rettet beløbet«, siger Mette Zimmer Rasmussen. Betaler sig at være vågen Den nye opkrævning lyder kun på 928,31 kr. Det betaler sig altså at være vågen, Hvis de to unge frisører blot var gået på posthuset med girokortet eller havde sat det til betaling i deres netbank, kunne det være blevet skæbnesvangert, advarer BDDS' eksperter. »Det er rigtigt. Det ville vores økonomi ikke have kunnet klare«, erkender de to.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen