Den danske og ikke mindst dansksprogede musik var i højsædet, da DR og P3 til aften afviklede sin prisfest med Peter Sommer og gruppen Nephew som de forventede triumfatorer. Selve P3 Prisen gik til Peter Sommer for albummet 'På den anden side' og ikke mindst sangen 'Valby bakke', som har været populær i radioen. 'Løfter CV's arv' Med prisen, som gruppen Baby Woodrose vandt sidste år, følger 100.000 kroner. Prismodtagerne er udvalgt af DR's musikredaktion. »Det har givet løfter om, at der en dag er en værdig mand til at løfte arven efter C.V. Jørgensen, Kim Larsen og Steffen Brandt. Det kræver format og talent at kunne skrælle alt unødvendigt væk i en sang og stor poesi at kunne sige alt med en enkelt sætning«, lyder begrundelsen for at honorere 'Valby bakke' fra Lars Trillingsgaard, musikchef på P3. Respekt til Thomas Troelsen Uden at tage den helt store pris fik gruppen Nephew også en god aften med hyldest for årets gennembrud og lytterhit med sangen 'Movieclip'. Swan Lee kunne indkassere hæder som årets P3-kunstnere, Thomas Troelsen modtog en såkaldt respekt-pris, og sangeren og sangskriveren Mikael Simpson kan herefter titulere sig selv som intet mindre end 'P3 Eksperimentet', hvis han har lyst. Det var med andre ord i høj grad den dansksprogede musik, der blev fejret af DR ved showet med direkte sending i både radio og tv. Frederik og Mary på plads I Radiohusets koncertsal kunne de eksklusive få med kronprins Frederik og fru Mary på plads nyde en så god lyd og atmosfære, at man kun kan håbe, at den smukke sal kan danne ramme om fremtidige koncerter - også med rockmusik, når DR flytter ud i Ørestad. Alt andet vil være en stor skam. Den næste musikalske prisfest i Danmark er den stærkt omdiskuterede Steppeulven i Vega i København 27. januar, inden musikbranchens Danish Music Awards følger i K.B. Hallen 5. marts.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.