Arkitekt Henning Larsen indrømmer nu i et tv-interview, at han og Mærsk Mc-Kinney-Møller var så bunduenige om byggeriet af Operaen på Dokøen, at han ønskede at droppe projektet. Men han var bundet af sin kontrakt og endte derfor med at gøre operahuset færdigt med en facade, han anser for at være mislykket. Ingen vej tilbage Hvis han havde fulgt sin egen fornemmelse og kastet operaen fra sig, ville A. P. Møllerfonden sandsynligvis have ruineret Henning Larsens tegnestue med over 100 ansatte i en retssag. »Vi nåede til et sted, hvor der ikke var nogen vej tilbage ... desværre«, siger Henning Larsen i interviewet, der bliver bragt tirsdag aften på DR 2 som del af en temaaften om operabyggeriet. Når de første publikummer på lørdag samler sig ved foyeren med de kritiserede vandrette stålribber, står de ved en facade, som arkitekten nu selv kalder »store tykke sprosser, som deler facaden meget vandret og som samtidig hindrer både indsigt og udsigt«. Foretrak gennemsigtig facade Det har længe ligget i luften, at Henning Larsen ikke ligefrem sværmer for sit byggeri. Han mødte ikke op på det pressemøde, hvor den endelige model af operahuset blev præsenteret, og hvor pressen med det samme konstaterede, at facaden næppe kunne være Henning Larsens egen idé. Arkitekten fortæller da også, at han selv havde foretrukket en gennemsigtig glasfacade, hvor tilskuerrummet tegnede sig tydeligt som en krummet træskal set udefra. Den indsigt i bygningen er nu »sløret«, som Henning Larsen udtrykker det, fordi Mærsk Mc-Kinney-Møller ønskede et mere bastant byggeri. »Vi har fået det her kompromis, som jeg også selv er ked af«, siger Henning Larsen i tv-interviewet. Til gengæld mener Henning Larsen ikke, at operahusets placering i den såkaldte Amalienborgakse er et problem. Henning Larsen har ikke ønsket at uddybe sine udtalelser til DR 2 over for Politiken.