Det Kgl. Bibliotek mangler stadig så mange bøger, at direktøren nu ønsker at tage højst usædvanlige midler i brug for at skaffe stjålne bogskatte tilbage til deres rette hylder: Han vil lade bogtyve slippe for straf, hvis de bare returnerer bøgerne. Mangler 1.245 bøger Erland Kolding Nielsen rejser forslaget i Kulturministeriets sikringsudvalg, fordi der efter opklaringen af 1970'ernes store bogtyveri stadig mangler 1.245 bøger, som biblioteket mener kan være stjålet. »Måske sidder der en større bogtyv derude, måske sidder der flere mindre tyve. Måske er der andre, der har forsøgt sig i 1970'erne, men det er rent spekulativt. Under alle omstændigheder er Det Kongelige Bibliotek interesseret i at få bøgerne tilbage, og derfor stiller jeg forslaget om frit lejde«, siger Erland Kolding Nielsen. Jurist: God idé Biblioteksdirektørens forslag møder opbakning hos jurist og historiker Ditlev Tamm: »Danmark har en stor interesse i at få bøgerne tilbage til Det Kongelige Bibliotek. Jeg synes bestemt ikke, at man skal skyde forslaget ned«, siger professoren, der ser flere muligheder i frit lejde: »Folk, der alt for længe har ligget inde med bøger, som er glemt af systemet, kan levere dem tilbage uden at det er alt for pinligt. Det er mere kompliceret, hvis det er bøger, der decideret er stjålet, men man skal overveje at prøve det. Måske sidder en og anden og er betænkelig ved, hvad der kunne ske, hvis bøgerne bliver fundet. Og måske vil nogle, der havde drømt om engang at afhænde nogle bøger, lade være og i stedet aflevere dem til biblioteket«. Frit lejde en sjældenhed Men det er kompliceret at omsætte det kontroversielle forslag til handling vurderer lektor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, for det er sjældent, at der gives frit lejde i Danmark: »Det er karakteristisk, at det er politiet, der har kompetencen til det. Man gør det i sager om internationale børnebortførsler. Og vi kender det også fra knivaktionen på Nørrebro. Men i denne sag tror jeg, at de retslige myndigheder vil tænke sig grundigt om. Det er sin sag at lade folk slippe for en retssag«. Groft hæleri Merethe Stagetorn forsvarede enken til den bogtyv, som stjal 1.641 værker fra Det Kongelige Bibliotek. Enken fik tre års fængsel, også hendes datter og svigersøn fik frihedsstraffe for groft hæleri. Erland Kolding Nielsens forslag om at lade andre bogtyve slippe, kalder hun »urealistisk og utrolig stødende for retsbevidstheden«. Det var ikke muligt at få en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen (K).
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.