Opsvulmede lig på en strand et sted i det katastroferamte Sydøstasien. Mænd, kvinder og børn. Sådan ser Ugebladet Se og Hørs forside ud i dag, og det har bragt sindene i kog. I formiddag valgte Dansk Supermarked, som består af butikkerne Føtex, Bilka, Netto og A-Z, at fjerne denne uges udgave af Se og Hør fra hylderne. Stærke reaktioner fra medarbejderne »Det er vores opfattelse, at bladets forside, der illustrerer tragedien i Asien, unødigt vækker stærke følelser og reaktioner fra vore kunder og medarbejdere«, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse. Informationschef i Dansk Supermarked, Poul Guldborg, fortæller, at det var en simpel beslutning for lederne af de omkring 450 butikker. »Alle er enige, og i morges bad vi butikkerne fjerne bladene fra hylderne. Det er noget, vi gør ekstremt sjældent, og boykotten gælder kun denne uges udgave af bladet«, siger Guldborg til Politikens netavis. Kunderne finder billederne usmagelige Også Coop Danmarks godt 1.000 butikker fjerner Se og Hør fra hylderne. Det betyder, at bladet ikke kan købes i SuperBrugsen, Dagli' Brugsen, Fakta, Kvickly og Irma. »Vi har taget beslutningen på baggrund af reaktioner fra vores kunder. De finder billederne usmagelige, og det er det, vi helt ekstraordinært reagerer på«, siger Coop Danmarks informationsdirektør Jens Juul til Ritzau. En ekstraordinær situation Han understreger, at Coop Danmark normalt ikke blander sig i, hvad der er i de blade, som man kan købe i koncernens butikker. »Ikke så længe det er omfattet af almindelig ytringsfrihed. Den her situation er imidlertid helt ekstraordinær, katastrofen er ekstraordinær og billederne er det«, siger Jens Juul. Flere boykotter Også De Samvirkende Købmænd (DSK), hvis medlemmer bl.a. omfatter 7-Eleven, ISO og SuperBest, opfordrer alle foreningens 1300 medlemmer til øjeblikkeligt at standse salget af ugens udgave af Se og Hør. Heller ikke på benzin-stationerne falder Se & Hørs forside i god jord. Indehaveren af en DK Benzintank i Esbjerg, Lars Erik Johansen, nægter at sælge ugens udgave af Se og Hør og opfordrer alle andre forretninger i kæden til også at boykotte bladet. »Jeg finder det dybt anstødeligt både over for ofrene og ikke mindst deres pårørende«, siger Lars Erik Johansen til DR Radio Syd. »Jeg er lige som alle andre blevet dybt påvirket af katastrofen i Asien, men mener, man har en forpligtelse til at dække det på en sober måde. Man skal ikke bruge så forfærdeligt et billede til at sælge blade«. Redaktør: Ikke helt nemt Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup. Men i forgårs udtalte han sig til Politiken om ugebladets overvejelse i forbindelse med flodbølge-katastrofen i Asien. »Vi sidder i disse timer og skal lave Se og Hør til på torsdag, og det er ikke helt nemt kan jeg hilse og sige«, sagde Qvortrup. På spørgsmålet om, hvorfor Se og Hør beskæftiger sig med katastrofen, svarede ugebladets chefredaktør. »Der er et element af 'godt at det ikke er mig' i det. Men der er også et element af - undskyld jeg siger det - at vi godt kan lide at gasse os i noget, der er virkeligt forfærdeligt«, sagde han. Afløste fyret redaktør Qvortrup blev chefredaktør på Se og Hør, da den tidligere redaktør, Peter Salskov i sommeren 2002 blev fyret efter at have bragt en omstridt historie om fodboldspilleren Stig Tøfting. Også dengang boykottede flere forhandlere bladet. Allerkoncernen, som ejer Se og Hør, er ifølge Ritzau selv bekymret over de voldsomme billeder i bladet. Koncernen har meddelt, at der vil komme en pressemeddelelse senere i dag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








