Der er sjælden positive historier at fortælle om forholdet på tværs af Atlanten. For siden Frankrig for knap to år siden forsøgte at forhindre den amerikanske krig i Irak, har de diplomatiske relationer mellem Paris og Washington ligget nederst i kummefryseren. Frihedsfritter Amerikanerne omdøbte i et patriotisk snuptag de franske pomfritter til freedom fries og hældte såvel bordeaux som bourgogne i kloakken. Men ét produkt har nu bidt sig solidt fast i Det Vilde Vestens forbrugere. 250 procents stigning Den franske smøreost La vache qui rit, Den leende ko. På blot et år er salget af Den leende kos små velkendte cremede trekanter steget over 250 procent. Har svært ved at følge med efterspørgslen Og den franske producent melder, at firmaets filial i Kentucky har haft så svært ved at følge med efterspørgslen, at der har måttet hentes hjælp fra fabrikkerne i Lons-le-Saunier i Østfrankrig, hvor osten er blevet fremstillet siden 1921. Årsagen er simpel - og kunne i grunden næppe være mere tidstypisk amerikansk. Den postkasserøde kvies smittende grin har simpelthen ramt amerikanerne lige i hjertet - eller rettere i fedtet, der sidder omkring dette livsvigtige organ. Slankekur For den næsten eksponentielle vækst i efterspørgslen skyldes naturligvis ikke en pludselig nysgerrighed over for franske fødevarer, men derimod en ny slankekur - The South Beach Diet - der anbefaler overvægtige amerikanere at nappe et par kalorielette trekanter som mellemmåltid, hvis de vil tabe sig hurtigt. Bag kuren står hjertelægen Arthur Agatson fra Miami, og hans bog (hvis titel kort og godt er kurens navn) har allerede solgt i over otte millioner eksemplarer. Blandt kurens mest prominente fortalere finder man blandt andre Bill Clinton. Den tidligere præsident - som for nylig undergik en firedobbelt bypassoperation - har ifølge de amerikanske medier tabt adskillige kilo ved at følge 'trekantskuren'. Fnysende eksperter På trods af succesen i det store udland rynker franske osteeksperter på næsen ad Den leende ko, der afskrives som en broget og kønsløs smeltemelange af cheddar, gouda og emmentaler. Men måske skyldes det bare misundelse over den røde kos megen fremgang, for muggen er som bekendt altid grønnere på naboens ost.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce