0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelderne elsker Pusher II

Et sjældent enigt anmelderkorps lader hjerter og stjerner dale i en lind strøm over Nicolas Winding Refn og Mads Mikkelsen for deres fælles indsats med 'Pusher II'. Kun Kristeligt Dagblads anmelder kunne ikke lide, hvad hun så.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mads Mikkelsens præstation i Pusher II er uovertruffen. Det er samtlige anmeldere, også de kritiske, helt enige om. - PR-FotoA!

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nicolas Winding Refn skulle igennem en konkurs med sit og kollega Henrik Danstrups filmselskab, før han fandt nøglen til en fortsættelse af sin lovende debut med 'Pusher' fra 1996.

Hvis det er nødvendigt, må man næsten ønske flere konkurser for den 34-årige instruktør i fremtiden.

Rosetur
For da bank-pusherne stod parate med mobiltelefoner, lommeregnere og andre skarptslebne våben, slog Nicolas Winding Refn tilbage med en 'Pusher II', som på det nærmeste vælter anmelderne omkuld i rosende superlativer.

»En brutalt vellykket film«, kalder vores egen Kim Skotte filmen, som er »langt fra dansk films normalparade af slagfærdige drengerøve og hverdagselskere«. Med et ærbødigt buk og fem store, røde hjerter proklamerer Skotte, at »det er hans klart bedste film til dato. Man kan nærmest høre puppen briste«.

Fuldt hus hos Ekstra Bladet
Endnu mere begejstret er Jonna Gade, som på Ekstra Bladets vegne springer med fuldt hus - seks stjerner, bingo på hele pladen.

Hvilket hun motiverer på følgende måde:

»Det dynamiske og originale instruktørtalent Nicolas Winding Refn har gjort det igen. Otte år er gået, men opfølgeren på hans kanon-debut 'Pusher' er et brag af en film. Et totalt upoleret og suverænt underholdende actiondrama, der i kernen er en klassisk tragedie. Med en uforlignelig skær og stærk præstation af Mads Mikkelsen«.

JP: Strømførende
Også Jyllands-Posten har kigget med på bundfaldet af lorteøen Amagers sølle eksistenser og honorerer samtidsdramaet med fem stjerner.

»'Pusher II' er ikke kun et råt og nådesløst bud på den store danske samtidsfilm, men også et exceptionelt strømførende drama tilegnet kultforfatteren Hubert Selby Jr.«, skriver Kim Foss, som glæder sig til fortsættelsen.

»Slutningen er åben, men skærper kun appetitten på mere«.

Information: Bedre end etteren
Claus Christensen glæder sig i Information også til treeren.

Med fem ud af seks mulige stjerner slår han fast, at:

»Refn kunne have kørt på rutinen, men han har gjort en dyd ud af nødvendigheden og skabt en kunstnerisk stærk toer, der på stort set alle planer er etteren overlegen«.

Vestkysten: En lille historie gør gigantisk indtryk
Fem stjerner smider Carsten B. Grubach også efter 'Pusher II' i JydskeVestkysten.

Og det gør han, fordi »'Pusher II' stikker dybt i storbyens kriminelle undergrund, og det er godt gået af Nicolas Winding Refn. Han får med millimeterpræcis miljøbeskrivelse en forholdsvis lille historie til at gøre et gigantisk indtryk«.

Berlingske: Betuttet beundring
I Berlingske Tidende lader Ebbe Iversen sig modvilligt trække ind i filmens tarvelige univers og spenderer fire stjerner, selv om han oplever mange ubehagelige ting. Alligevel kan han ikke lade være med at blive fascineret.

»Det er Mads Mikkelsens totalt uforfærdede psykologiske indlevelse og voldsomme fysiske nærvær, der primært bærer filmen, og uanset om man kan lide 'Pusher II' eller ej - der er gode grunde til ikke at kunne - er den lavet med så dynamisk og kompromisløst talent, at man på én gang deprimeret og medrevet bøjer sig i betuttet beundring«.

B.T. holder lidt igen
Det Berlingske Officins tabloid B.T. er lidt mere storbycool, men Jacob Wendt Jensen mener dog trods alt, at 'Pusher II' fortjener fire stjerner.

»Vi har været der før, og vi er der igen. Det er medrivende - men i sagens natur ikke overrumplende og genredannende, som for ni år siden«, skriver Wendt Jensen.

WA: Mikkelsen er hjerteskærende
Bo Green Jensen deler hverken hjerter eller stjerner ud i Weekendavisen. Men han beskæftiger sig med begge dele, når han skriver:

»Mads Mikkelsen er hjerteskærende god som den skiftevis stolte og krybende Tonny, der har problemer med alt her i verden«, og han hylder Nicolas Winding Refn, som han kalder »en ener på den danske filmscene. Hans barske historier er ikke for alle, men den kongeniale tilskuer vil værdsætte snittet og klangen i 'Pusher II'«.

KD siger fra
En af de personer, som Nicolas Winding Refns barske historie bestemt ikke er for, er Rikke Rottensten, som i Kristeligt Dagbla