Enhver velbevandret Tintin-fan er på det rene med, at den unge reporters tro følgesvend kaptajn Haddock godt kan lide en lille én. En hurtig gennemgang af de danske album viser, at Haddock hverken går af vejen for whisky, rom (man er vel sømand) champagne, rød- eller hvidvin. Politikens Departement for Tintinologi (PDT) kan nu afsløre, at kaptajnen også holder af dansk snaps. Kilden til denne afsløring er Tintin. På ferie i Danmark I august 1956 holdt Tintin, Haddock og Terry ferie i Danmark. Nærmere betegnet på badepensionatet Hornbækhus i den nordsjællandske ferieby Hornbæk. Endvidere havde de inviteret deres fædrene ophav, Hergé, med. Han kunne ikke lade pennen ligge og indfangede de to venner samt hunden under en spadseretur på stranden med Kullen i baggrunden. Resultatet kom i hotellets gæstebog, som nu er endt på Det Kongelige Bibliotek. På tegningen forsøger den gode kaptajn at tale lidt uden om sin lyst til 'livets vand'. Han ærgrer sig over, at turen snart går hjem til Belgien og priser den dejlige atmosfære, det gode personale og de smukke omgivelser. Men den altid snusfornuftige Tintin får hurtigt bragt Haddock tilbage til virkeligheden med replikken: »Og den berømte snaps, ikke sandt, kaptajn?«. Der er ingen tvivl om, at alle har nydt ferien på Hornbækhus, som er et af de rigtig gamle hoteller fra badebyens storhedstid, da det bedre borgerskab tog på ferie i fiskerlejet nordpå. Mest til kursus Da borgerskabet udeblev, gik det ned ad bakke for det gamle hotel. Efter perioden, hvor Tintin, Haddock og Hergé boede der, blev stedet overtaget af Jørgensens slankeferie (det havde kaptajnen aldrig overlevet). Lidt for tidligt måske, for tilsyneladende var der ikke penge i at tabe sig dengang. Efter slankekurene overtog Udenrigsministeriet og Danida ejendommen til kursuscenter. For et par år siden købte en privatperson, Gunner Rubens, stedet af Danida og begyndte at føre hotellet tilbage til fordoms storhed, siger hoteldirektør Kaare Korsbek. »Udvendig ligner hotellet sig selv fra dengang, det blev bygget i 1908 med røde træbalkoner og svalegang. Indvendig er stilen gustaviansk i møbler og interiør. Vi forsøger at kombinere den gamle stil med moderne faciliteter. Ikke altid lige nemt, når næsten ingen af de 28 værelser er ens«. I vinterperioden benyttes Hornbækhus mest til kurser for forretningsfolk. Men om sommeren er der fyldt op med badegæster, som giver minder om forgangne tider. Kaare Korsbek: »Det er i mange tilfælde folk, der trænger til at slappe af i en forlænget weekend i omgivelser, som har lidt historie og ånd«. Hergé var også tilfreds med opholdet. Han udtrykte i al fald sin uforbeholdne ros til værten, 'Mr.' Johnsen. Og nej, desværre: Det vides ikke, hvilket værelse Hergé boede på under sit ophold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.