DR dropper sponsorskilte og overtakst på sms

Lyt til artiklen

DR gør ikke noget galt, når der før en håndboldkamp kommer et sponsor-skilt. Det er også ok at lægge en femmer oven i taksten for en sms, når man kan vinde en bil eller et sommerhus. Men kritikken på grund af public service-stationens kreative omgang med reklame-reglerne har været stigende gennem årene og nu har DR-ledelsen hørt nok. Selvom det vil koste millioner af kroner årligt, så har ledelsen besluttet at der fra nytår ikke vil være noget der hedder sponsorskilte og overtakserede sms'er, når seerne tænder for DR. I hvert fald ikke særligt ofte. For DR holder stadig bagdøren på klem. Der er nemlig tale om et foreløbigt stop for konkurrencer med overtakserede sms´er og hvis begivenheden er stor nok, så er sponsorskiltene tilbage på skærmen. Generaldirektør vil have klare linier »I den senere tid har der i stigende grad været negativ omtale af DR TV s brug af sponsorering - ikke mindst i sportsudsendelserne, ligesom vi også har haft nogle uheldige sager for Radio-tv-nævnet. Det er belastende for DRs image, og derfor er der behov for et markant og entydigt signal på området,« siger DRs konstituerede generaldirektør, Lars Vesterløkke. Han tilføjer, at DR TV-Chefredaktionen i helt særlige tilfælde vil kunne give dispensation fra DRs strammede regler ved større sportsbegivenheder og transmissioner. Men det vil høre til sjældenhederne. Konkurrencer med overtakserede sms er vil stadig kunne forekomme i programmerne, men telefontaksterne må fremover alene dække udgifterne til at etablere og drive servicen. Reglerne for eksponeringen af præmierne som kan vindes ved sms-afstemningerne i programmerne er allerede blevet skærpede. Sponsorernes navn må ikke nævnes i udsendelserne og kan kun fremgå af rulleteksten til sidst. Også småpræmier skal afregnes Der strammes også op overfor de mange konkurrencer, hvor DR Radio udlover cd er, rejser og koncertbilletter, betalt af blandt andet pladeselskaber og flyselskaber. Her er reglerne fremover sådan, at alle præmier skal afregnes med leverandøren. På radiofronten benytter DR sig kun af sponsorering af ensemblerne og i forbindelse med koncerttransmissioner, og det vil fortsat være tilladt med de opstrammede regler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her