En rabbiner, der slagter et kristent barn for at bruge blodet til at bage matzobrød under den jødiske påskehøjtid pesach, reklamespots for pengeindsamlinger til de 'martyriske' selvmordsbomberes efterladte og sågar quizprogrammer, hvor præmien ikke er penge eller gaver, men en symbolsk og virtuel fremrykning mod Jerusalem. Det er nogle af de ting, som den libanesiske satellit-tv-station Al Manars omkring 10 millioner seere bliver præsenteret for. Fransk sendetilladelse Og det er forståeligt nok faldet de franske myndigheder for brystet. For selv om den arabiske tv-station styres i Beirut af den militante gruppe Hizbollah, er det en fransk sendetilladelse, som gør det muligt for stationen at sende til de europæiske tv-seere via satellitten Eutelsat. Den franske premierminister, Jean-Pierre Raffarin, har i et år gjort et intenst fodarbejde for at få inddraget stationens sendetilladelse. Men han havde lovgivningen imod sig. Og så sent som i november fornyede det franske audiovisuelle råd CSA Al Manars sendetilladelse - denne gang under forudsætning af at tv-stationen respekterede fransk lovgivning. Og det var et vendepunkt. Blot fire dage efter påstod Al Manar i et nyhedsmagasin, at aids var et hemmeligt israelsk våben, som skulle udslette den arabiske befolkning - udsender, som blev efterfulgt af en opfordring til at gå i krig mod jøderne og jævne Israel med jorden. Det blev for meget for de franske politikere, som øjeblikkeligt krævede stationen lukket. Det audiovisuelle råd sendte øjeblikkelig en anmodning til Frankrigs højeste administrative juridiske instans statsrådet om at få inddraget sendetilladelsen. Statsrådet træffer sin beslutning i dag. De franske myndigheders afgørelse er særlig vigtig, fordi den risikerer at ødelægge tv-stationens muligheder for at sende i resten af EU. Ifølge EU-direktivet 'tv uden grænser' skal en tv-station nemlig blot have sendetilladelse i ét EU-land for at kunne sende i hele unionen. Trusler om gengældelse De libanesiske myndigheder truede i weekenden med at gengælde en inddragelse af sendetilladelsen med lignende repressalier mod franske tv-stationer, der sender til Libanon. Al Manar - der betyder 'fyrtårnet' på arabisk - blev lanceret i 1991 med det formål at »bekæmpe den zionistiske propaganda«. Den har sendt via satellit siden 2000.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







