En liste med bud på det bedste inden for blandt andet arkitektur, design, musik og litteratur er ikke ment som statens vurdering af god smag. Det er blot en vejledning, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde. 'Det kan aldrig skade at høre på indsigtsfulde mennesker' »Det er ikke det samme som, at staten skal bestemme, hvad der er godt eller skidt. Men det kan aldrig skade at høre indsigtsfulde mennesker og få deres bud på det. Og til syvende og sidst er det en personlig afgørelse, og der skal man ikke lade sig styre af eksperter«, sagde statsministeren. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) lancerede i sidste uge en national kulturkanon, fordi danskerne skal kende den danske kulturarv. Repræsentanter fra de forskellige kunstarter skal lave en liste over værker, som de anser for uomgængelige og umistelige i den danske kulturarv. Støtte fra hele regeringen Kulturministeren mener, at en fælles reference vil give danskerne en bedre forståelse for, hvad det er for en kultur, vi lever i, og hvorfor vi har indrettet os, som vi har. Samtidig vil en kulturkanon være et værn imod uheldig påvirkning udefra. Kulturkanonen støttes kollektivt af hele regeringen, påpegede Anders Fogh Rasmussen, der forventer, at den vil udløse en sprudlende debat om kulturarv. 'Latterlig idé' Idéen er blevet afvist som latterlig i brede dele af kunst- og kulturverdenen. Og filminstruktør Lars von Trier har skrevet til minister for på forhånd at blive frasorteret. Heller ikke i udlandet har man kunnet forstå idéen. Og herhjemme har kulturministeren haft sit hyr med at forklare, hvorfor en sådan kanon ikke er udtryk for smagsdommeri. Men nu kan Brian Mikkelsen (K) altså henvise til statsministerens definition.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








