Rystet kameraføring, små hverdagsdramaer og lavprisfilm skal udskiftes med lækre billeder, fantasibårne historier og gerne et større budget. Det mener instruktøren Ole Bornedal, der sammen med producenterne Carsten Holst og Michael Obel vil udskifte hverdagsdramaet med fantastiske fortællinger. »Målet er at skabe variation på markedet. Hvis vi bliver ved med at træde vande i de samme historier, er det kun et spørgsmål om tid, før den store succes for dansk film er slut. Der er simpelt hen grænser for, hvor mange gange man kan spise det samme måltid. Derfor skal nye retter på bordet«, siger Ole Bornedal. Udmeldingen kommer efter ti år, hvor dansk film i høj grad har været præget af dogmeregler, som har haft stor national og international gennemslagskraft. Sammen med filmselskabet Thura Film vil Ole Bornedal og kollegerne skabe danske film, der bevæger sig væk fra det, han betegner som den danske neosocialrealistiske genre. »Stort set alle danske film har i en årrække handlet om mennesker, som vi alle sammen kan identificere os med, fordi de bliver udsat for de samme hverdagsdramaer som os selv. Det er der kommet vanvittigt mange gode historier ud af, men nu skal vi også bare komme ud af skabet og begynde at lave film, hvor ikke engang fantasien sætter grænser«. De nye filmprojekter skal søsættes under titlen 'Fantasia'. Fordi tiden ifølge Ole Bornedal ikke kalder på begrænsninger og regler, men det stik modsatte. »Jeg tror, at vi ved at fortælle fantastiske historier i filmen ikke nødvendigvis føder noget nyt, men skubber til en stor, stor lyst, som allerede er der blandt den store talentmasse i den danske filmindustri. Jeg oplever, at folk enormt gerne vil lege med fantasien og sprænge nogle af de rammer, som dansk film har været kendetegnet ved i nogle år«, siger Ole Bornedal. Færre film med flere penge Som en del af filmprojektet er Ole Bornedal allerede i gang med en spøgelsesfilm, der foregår på en boreplatform i Nordsøen. Men han forestiller sig også, at filmprojektet kan indebære gyserfilm, science fiction-film for børn og musicals. Der er ingen begrænsninger. Men hans store ønske er, at der bliver skabt film, som giver plads og rum til det kommercielle, underholdende og æstetiske. Det har stram økonomi længe sat en stopper for. »Der skal laves et vist antal film om året, og de må kun koste mellem 12 og 15 millioner kroner at producere. Det skaber mange begrænsninger, der gør, at historierne bliver de samme, ligesom æstetikken i filmene har været den samme. Selvfølgelig må der gerne være regler, men reglerne skaber ofte en bestemt type historier, som for eksempel Lars von Triers dogmer, der i høj grad handlede om det puritanske og sparsommelige. Dansk film har nu længe været discountagtig at se på, og der har været fremragende film. Men nu kunne det være lækkert at lave mere iscenesatte og koreograferede film«. En løsning kunne være at lave færre produktioner med større budget. »Nu sender jeg en pil op i luften, og det er ikke, fordi jeg har monopol på det her. Så original er ideen med at lave fantasifulde film jo ikke. Men forhåbentligt kan vi begynde at lave spændingsmættede, fantasifortættede fortællinger. Sætte en ny bølge i gang i dansk film. En bølge, som allerede skvulper lidt«.