Bibliotekslederforeningen er ikke begejstret for kulturminister Brian Mikkelsens (K) forslag om at indføre en særlig karensperiode for cd'er, så de først kan lånes på landets biblioteker fire måneder efter, at de er kommet ud i butikkerne. Det fremgår af foreningens høringssvar, der er sendt til ministeriet. Forslaget er et forsøg på at hjælpe danske musikere med et bedre salg af deres cd'er og forhindre piratkopiering. Bibliotekslederforeningen frygter, at et dårligere tilbud på musikområdet kommer til at betyde, at færre unge kommer på bibliotekerne, og som konsekvens også vil låne færre bøger. De er især bekymret for børn og unge, der kommer fra familier, hvor det at læse bøger ikke er en del af hverdagen. »Der er ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem bibliotekernes musiktilbud og de faldende salg af musik-cd'er. Ligesom boglånerne er de flittigste bogkøbere, vil de fleste gerne høre musikken, inden de køber den«, fremhæver formanden for Bibliotekslederforeningen Jørgen Bartholdy. Yderligere piratkopiering Tværtimod vil de unge ty til yderligere piratkopiering, hvis de ikke kan høre det nyeste musik på bibliotekerne, er foreningens konklusion. Foreningen kritiserer også, at dvd som videoer stadig ikke betragtes på linje med bøger, og derfor i det nye forslag ikke er en naturlig del af udlånet på landets biblioteker. »Man burde ikke lave undtagelser for videoer og dvd'er, så det er op til de enkelte biblioteker, om man vil indkøbe dem eller ej. Det burde være en klar forpligtelse for bibliotekerne at indkøbe dem. Levende billeder kan være mindst lige så velegnede til at opfylde folkebibliotekernes formål som andre kunstformer«, siger Jørgen Bartholdy.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand