Så er skøjtesæsonen gået ind i København og på Frederiksberg.
Som altid er det gratis at køre rundt på byens baner - undtaget er Tivoli, hvor man skal købe entrebillet til haven. Skøjter kan lejes ved banerne.
Ifølge Københavns Idrætsanlæg er der på en god weekend omkring 8.000 skøjteløbere på banen og tallet stiger år for år.
Københavns og Frederiksberg kommuner betaler for herlighederne og ifølge JP København løber den pris op i syv millioner kroner for at holde de i alt seks baner åbne i tre måneder.
Følgende steder kan der skøjtes vinteren igennem: Blågårds Plads
Skøjtebanen ligger omgivet af billedhuggeren Kai Nielsens skulpturer og pladsens bygninger. Skøjteudlejning finder sted i Blågårdens Medborgerhus, hvor man også kan købe varm kakao og kaffe. Familieskøjtedisco onsdag 29. december. Senere kommer sportsarrangementer som kunstskøjteløb og curling. Fra 4. december. Mandag kl. 15-20. Tirsdag kl. 13-20. Onsdag kl. 10-20. Torsdag og fredag kl. 13-20. Lørdag kl. 12-17. Søndag kl. 12-19. Fri entré. Skøjteudlejning 15 kr. for børn. 35 kr. for voksne. Blågårds Plads. Tlf. 35 35 77 70.
City2
For andet år i træk anlægger City2 en indendørs skøjtebane på torvet midt i centeret. Onsdag til søndag opfører Skøjteunion København skøjteforestillingen Snedronningen, der ville fryse julen til is .! Mandag til torsdag kl. 10 til 19, fredag kl. 10-20, lørdag og søndag kl. 10-17. Fri entré. Skøjteleje 30 kr. City2, Taastrup. Tlf. 43 32 01 00.
Frederiksberg Runddel
900 kvadratmeter stor bane i smukke omgivelser ved indgangen til Frederiksberg Have.! 26. november til 27. februar. Mandag til fredag kl. 11-22. Lørdag kl. 10-22. Søndag og helligdage kl. 12-22. 24. og 31. december kl. 10-16. I vinterferien kl. 10-22. Skøjteleje 40 kr. Slibning 30 kr. Frederiksberg Runddel, Frederiksberg C.
Genforeningspladsen
Nordvest kan prale af Nordeuropas største kunstige skøjtebane. Den 400 meter lange rundløbsbane egner sig både til almindeligt skøjteløb og hollandsk hurtigløberstil i tætsiddende heldragt. Det er ikke tilladt at spille hockey på banen.! Åbner lørdag 4. december med forbehold for vejret. Skøjteudlejning 15 kr. for børn og 35 kr. for voksne, dagligt kl. 10-20. Lyset slukker kl. 22. Skøjteslibning 40 kr. Genforeningspladsen 54, Kbh. NV. Tlf. 20 89 99 39.
Lindevangsparken
Om vinteren bliver soppebassinet omdannet til en skøjtebane på 600 kvadratmeter. Men skøjteprinser og prinsesser skal selv medbringe skøjter, for der er ikke skøjteudlejning i Lindevangsparken i år. 26. november til 27. februar 2005. Fri entré. Lindevangsparken, Frederiksberg C.Tivoli
I år har Tivoli etableret en oval skøjtebane på 600 kvadratmeter på søen, hvor bådene normalt sejler. Her er romantisk stemning i skæret af Tivoli-lysene, men hvis det bliver for koldt, kan man opsøge Tivolis nye voksenattraktion: En Biergarten med tyroler-stemning på Slotspladsen
12. november til 23. december. Mandag til torsdag kl. 11.30-21.45. Fredag kl. 11.30-22.45. Lørdag kl. 10.30-22.45 og søndag kl.10.30-21.45. Tivoli entré børn 35 kr. Voksne 65 kr. Turpas eller tre tur-billetter pr. time. Skøjteleje fire tur-billetter. Tivoli, Vesterbrogade, Kbh. V.Trianglen
Renoveringen af Kongens Nytorv gør det umuligt at skøjte rundt om statuen af Christian V. Så skøjtebanen har i de sidste to år ligget på Trianglen foran indgangen til Fælledparken. Den 800 kvadratmeter store bane rykker dog tilbage til Kongens Nytorv næste vinter.
27. november til 28. februar 2005. Mandag til fredag kl. 12-22. Lørdag og søndag kl. 10-22. Fri entré. Skøjteleje 35 kr. Slibning 40 kr. Trianglen 1, Kbh. Ø. Tlf. 51 50 74 77.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Christian Jensen







