Har du nogensinde overvejet at sige nej til at medvirke i en 'Bridget Jones 2', fordi du så skulle tage på i vægt igen?
»Nej, for vægten er jo en del af hendes personlighed. Det ville ikke give nogen mening, hvis ikke jeg tog på. Det er det, der er så tilfredsstillende ved det (hun griner højt). Jeg ved ikke, hvorfor folk fik den opfattelse, at jeg var usikker på, om jeg ville spille rollen, fordi jeg skulle tage på, eller at jeg havde blandede følelser i forhold til det første gang.
Jeg læste det selv et eller andet sted, men hvordan rygtet opstod, ved jeg ikke. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har sagt. Jeg havde det ikke dårligt med det på nogen måde. Tværtimod var det med til at gøre Bridget Jones levende for mig i den første film. Så jeg vidste, at jeg skulle tage på for at kunne spille rollen igen. Ellers ville det ikke føles ægte. Og det skulle det«. Var det lettere for dig at tage på for at spille Bridget Jones denne gang?
»Det var lidt anderledes, fordi jeg vidste præcis, hvor jeg skulle hen, og jeg fik masser af hjælp til at nå målet. Der var en anden, der tog sig af kalorieregnskabet, serverede maden for mig og sagde: 'Værsgo og spis!'. Og det virkede«. Ukuelig optimismeHvad kan du bedst lide ved Bridget Jones?
»Jeg beundrer hendes ukuelige optimisme i forhold til al den modgang, hun møder. Jeg kan godt lide hendes evne til at grine ad sig selv, rejse sig igen og kæmpe videre. Jeg gør mit bedste for at være sådan selv. Jeg prøver i hvert fald« (hun griner). Var det svært at lære Bridgets britiske accent og hendes særlige gangart?
»Der er nogle ting ved hendes karakter, der bare føles rigtige, og når jeg spiller rollen, dukker de ligesom bare op af sig selv et eller andet sted fra. Jeg er opmærksom på dem, men de opstår af sig selv og finder deres eget liv i karakteren. Men accenten ... hold da op! Den skulle jeg virkelig være opmærksom på«. Hvordan tabte du dig så hurtigt igen efter indspilningen af 'Bridget Jones: På randen af fornuft'?
»Jeg har altid været glad for at løbe, så jeg løb bare mere, end jeg plejer, for at smide de ekstra kilo. Jeg løber som regel mellem en fire-fem kilometer«. Hvad synes du er Bridgets største fejl?
»Jeg synes, hun har urealistiske forestillinger om prinsen på den hvide hest, men der er jo ingen, der kan være prins hele tiden. Det er godt nok bare at være normal, og det tror jeg også, at hun begynder at forstå. Hun indser langsomt, at der er noget galt, og at hun bare skal lade det ligge og fokusere på de gode ting «. Da du havde lavet 'Bridget Jones' Dagbog', stod kvinderne så i kø for at fortælle dig deres kærlighedshistorier?
»Ja, og det er jeg glad for. Jeg fik en masse veninder i London - og også venner. Jeg er Bridget Jones« (hun griner). Hvad handlede historierne om?
»Åh, om frierier og den slags. Jeg kunne fortælle i dagevis. Tro mig, jeg har lagt øre til kærlighedshistorier i 25 forskellige lande. Det er ret fascinerende«. Troede de, du havde svar på alt, fordi du er Bridget Jones?
»Mig?! Om de troede, jeg havde svar på alt? Det håber jeg sandelig ikke. Jeg giver ikke råd i kærlighedsspørgsmål. Det ville ikke være nogen god idé« (hun griner). Der går rygter om, at du vil holde et års pause fra skuespillet?Møder aldrig nogen
»Det er også rigtigt, men der er ikke nogen særlig grund til det. Jeg har bare ingen film på bedding i øjeblikket, og jeg søger heller ikke aktivt. Jeg tror, jeg har brug for bare at være en almindelig pige et stykke tid. Jeg trænger til at leve som et almindeligt menneske, og ikke kun som et menneske, der lever af at være en anden. Hvis man skal fortælle livshistorier, tror jeg, det er nødvendigt, at man selv har et liv og nogle historier at trække på, og i den henseende er jeg lidt udtømt. Jeg har brug for bare at være mig selv et stykke tid. Nu er jeg blevet en voksen, og jeg vil gerne finde tilbage til de ting, der betyder noget for mig, og finde ud af, hvad jeg sætter pris på nu som kvinde«. Skal du aldrig giftes?
»Det synes jeg er en meget privat og meget personlig ting. Det afhænger af øjeblikket og personen og den følelse, man har, når man beslutter at tage skridtet«. Har du for travlt til at have en kæreste?
»Jeg møder aldrig nogen. Det gør jeg virkelig ikke. Jeg møder ikke nogen, fordi jeg altid arbejder«. Har det gjort dig kynisk i forhold til kærligheden?
»Nej, nej, overhovedet ikke. Jeg tror fuldt og fast på kærligheden«. Hvad er det ved Bridget Jones, som kvinder identificerer sig med? Hun er jo ikke ligefrem en stærk kvinde {hellip}
»Der er mange ting. Jeg tror, det er hendes menneskelighed - hendes ærlighed omkring, hvad hun føler. Jeg opfatter hende ikke som desperat eller fortabt. Tværtimod synes jeg, hendes handlinger viser det modsatte. Som publikum bliver man indviet i hendes indre dialog, ligesom når man læser en bog.
Man ved, hvad hun er mest bange for, eller hvad hun frygter at gøre galt, eller hvad hun betragter som sine fejl, men hun mister aldrig troen på, at det hele nok skal gå, og hun kommer altid videre. Alt lykkes for hende. Hun går hele tiden efter det, hun gerne vil have til at ske i sit liv, og får det til at ske.
For hende handler det ikke om at finde lykken i den gammeldags forestilling om, at en mand og en kvinde skal være sammen, før kvinden kan føle sig hel. Hun rejser sig altid og kommer videre med sit liv. Det synes jeg, er et tegn på styrke - og ikke på svaghed«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








