En af Det Kongelige Biblioteks stjålne bøger, der skarpt bevogtet blev brugt som bevismateriale i Københavns Byret, er forsvundet. Bogen var i politiets varetægt, da den i sommer sammen med 15 andre uvurderlige værker blev fremlagt under hælerisagen mod den afdøde bogtyvs familie. »Vi har gennem den her sag håndteret mange bøger, vi har båret dem frem og tilbage fra retssalen, og vi har mærket dem. Derfor er det grænseløst irriterende, at vi kan konstatere, at en af bøgerne er bortkommet«, siger kriminalinspektør Henrik Svindt fra Københavns Politi. Politiet leder Politiet leder nu med lys og lygte efter det forsvundne nationalklenodie. Bogen blev sammen med godt 1.500 andre værker stjålet fra Det Kongelige Bibliotek af en forskningsbibliotekar gennem 1960'erne og 1970'erne. Forsvunden bog 'mindre værdifuld' Bogtyvens familie havde forsøgt at sælge de 16 bøger, der blev fremlagt som beviser på retssagens første dag, via auktionshuset Christie's i London. Men her fattede en medarbejder mistanke og kontaktede Det Kongelige Bibliotek. Det blev startskuddet på optrevlingen på det 25 år gamle mysterium om danmarkshistoriens største kulturtyveri. Blandt de af Det Kongelige Biblioteks bøger, der kom tilbage fra London, var flere sjældne værker, blandt andet verdens eneste fuldstændige eksemplar af den spanske forfatter Naharros Propalladia, trykt i Napoli 1517. Kriminalinspektør Henrik Svindt vil ikke oplyse titlen på det bortkomne værk, men siger, at der er tale om »en mindre værdifuld bog«. Datter tiltales for hæleri I sommer kendte byretten bogtyvens enke, søn, svigerdatter og en ven af familien i skyldige i »hæleri af særlig grov karakter«. De fire fik i alt otte års fængselsstraf. Men nu bliver endnu et familiemedlem tiltalt for hæleri: bogtyvens datter. Hun er sigtet for at have hjulpet sin mor og bror med at bære 772 stjålne bøger ned i kælderen kort efter farens død. Bøgerne, der har en anslået værdi af 90 mio. kr., blev stuvet ind i nogle skabe og kom først ud et halvt år senere, da politiet bankede på døren med en ransagningskendelse. Under retssagen i sommer skulle datteren have vidnet for forsvaret. Men inden da kom det frem, at hun havde været med til at bære bøgerne ned i kælderen. Anklager Helle Just forbeholdt sig derfor ret til at lade datteren vidne med en sigtets rettigheder. Det ville forsvaret ikke være med til, og derfor trådte kvinden aldrig op i vidneskranken. Sigtelse for medvirken Nu har hun i stedet fået en sigtelse for medvirken til hæleriet af Det Kongelige Biblioteks bøger. Det har ikke været muligt at træffe datteren eller hendes forsvarer Ulrik Rasmussen for en kommentar. Fredag bad anklagemyndigheden i øvrigt en dommer om at skrive en retsanmodning til de canadiske myndigheder, så bogtyvens enkes veninde i Ottawa kan blive afhørt om sit kendskab til den omfattende sag. Den ældre kvindes vidneudsagn kommer til at indgå i to retssager: på anklagerens initiativ i byretssagen mod datteren. Og på forsvarerens initiativ i enken og vennens appelsag, der begynder i landsretten om tre uger. Den snørklede sag forgrener sig også til New York, hvor FBI overvejer at sigte bogtyvens vens søster for medvirken til salg af Det Kongelige Biblioteks bøger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








