Den formodede drabsmand, der i går morges blev tilbageholdt i Amsterdam efter mordet på den kontroversielle og islamkritiske filminstruktører Theo van Gogh, er kendt af sikkerhedstjenesten i Holland. Det sagde den hollandske regering i en udtalelse i dag. Den 26-årige, der blev arresteret i en park og selv blev såret ved konfrontationen med politiet, har delt marokkansk og hollandsk statsborgerskab. Justitsminister Jan Hein Donner og indenrigsminister Johan Remkes sagde i udtalelsen, at sikkerhedstjenesten havde kendskab til manden, men at han ikke var på en liste med 150 mistænkte islamiske ekstremister, som tjenesten holdt øje med. Drabsmanden ventede tilsyneladende på van Gogh. Han stak ham ned med en kniv, hvorefter han skød ham flere gange med en revolver. To knive blev efterladt i van Goghs krop. På den ene sad en seddel med et islamisk budskab, som ikke er offentliggjort. Myndighederne er nu ved at undersøge sedlen, samt en seddel som den anholdte havde på sig ved anholdelsen. Flere hollandske aviser skriver, at den anholdte kender den 18-årige Samir Azzouz, som blev arresteret i juni, mistænkt for at planlægge angreb på vigtige bygninger i Holland. Protest-optog Over 20.000 hollændere gik i går gennem Amsterdams gader i protest mod drabet. Hollands ministerpræsident, Jan Peter Balkenende, gav umiddelbart efter drabet udtryk for sin afsky, men advarede mod at drage forhastede konklusioner om motivet. Samtlige folkevalgte muslimer i Holland har lagt en fællesudtalelse på nettet om at drabet »er et utåleligt anslag mod ytringsfriheden, mod trosfriheden og mod den frihed, vi alle skal have til at gøre det muligt at leve sammen i dette land«. Film om vold mod muslimske kvinder Van Gogh, der er af samme familie som maleren Vincent van Gogh, blev internationalt kendt, da han tidligere i år lavede filmen 'Submission', der skildrer vold og mishandling af kvinder i de islamiske lande. Holland har et stort muslimsk mindretal, der blev opbragt over filmen og dens skarpe kritik af muslimernes manglende vilje til integration i det hollandske samfund. Van Gogh havde netop lagt sidste hånd på en lavbudgetfilm om vennen Pim Fortuyn, der blev myrdet i maj 2002. Filmen skal have premiere til december.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








