Nephew har besvær med at få armene ned til instrumenterne i øjeblikket. Orkesteret har ligget stabilt i toppen af den danske albumhitliste, siden de den 30. juni udgav 'USADSB', og nu har danskerne købt 40.000 eksemplarer af cd en. Det betyder platin til midtjyderne og det nystartede selskab Copenhagen Records, der udsender dem. I øjeblikket er orkesteret på turné landet rundt med afslutning i KB-Hallen i København den 11. december. Masser af nomineringer Det meste af turneen er allerede udsolgt, og ind imellem koncerterne skal gruppen også finde tid til 'Zulu Awards' i slutningen af november, hvor den er nomineret til 3 priser. 'USADSB' er nomineret som 'Årets Danske Album', 'Movie Klip' er nomineret i kategorien 'Årets Danske Hit' og Simon Kvamm er nomineret som 'Årets Danske Sanger'. En pris for 'Bedste nye danske navn' fik Nephew allerede i forrige weekend til 'MTV Nordic Music Awards'. Sammen med Kristian Riis på guitar, Kasper Toustrup på bas og Søren Arnholt på trommer, har sanger og tangentmand Simon Kvamm indspillet de fleste af numrene på 'USADSB' live i studiet for at få et så energisk udtryk som muligt. Samtidig har gruppen, i forhold til tidligere, byttet om på blandingsforholdet mellem dansk og engelsk i teksterne, så det nu er det danske, der dominerer. Sangene 'I Wannabe Darth Vader' og senest 'Superliga' har storhittet på P3, lige som 'Movie Klip' gjorde det i tiden op til albumudgivelsen. Startede tilbage i 1996 Nephew startede i efteråret 1996, da medlemmerne mødte hinanden på Musikvidenskab ved Århus Universitet. Allerede samme år deltog de i 'DM i Rock', hvor de nåede til semifinalen. I 1998 var de klar med deres første cd, 'Tunes', som blev trykt i 500 eksemplarer, og i 2000 kom 'Swimming Time'. 2000 blev et hektisk år med koncerter i både Danmark og Tyskland, og Nephew stod tæt på et gennembrud. Problemet var bare, at ingen af de fire medlemmer længere syntes, at det var særlig sjovt at spille i Nephew. Medlemmerne slæbte sig af sted til øvelokalet og spillejob, som var det en sur pligt. Gnisten var røget, og i et par måneder af 2001 eksisterede Nephew slet ikke ikke en gang i medlemmernes hoveder. Det der egentlig skulle have været en afskedskoncert i Tyskland blev imidlertid Nephews genfødsel. I dag høstes frugten, og nu smager den af platin.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








