Flere ledende hollandske politikere trues på livet i den besked som lå ved den dræbte hollandske filminstruktør Theo van Gogh. Den hollandske avis De Telegraaf skriver at dødstruslerne blandt andet nævner Amsterdams borgmester Job Cohen, integrationsminister Rita Verdonk, højrepolitikeren Geert Wilders og Ayaan Hirsi Ali, somalisk flygtning, medlem af det liberale parti VVD liberals og medvirkende i van Goghs seneste islam-kritiske film 'Submission'. Ayaan Hirsi Ali flygtede i sin tid fra et tvangsægteskab og har været under politibeskyttelse, siden dokumentarfilmen blev vist. Justitsminister Piet Hein Donner siger ifølge Reuter at brevet er en direkte advarsel til Hirsi Ali. »Siden du er trådt ind på den politiske arena i Holland har du haft travl med at terrorisere muslimer og islam med dine kommentarer,« citerer avisen Volkskrant daily fra brevet, der også hævdede at hollandsk politik var domineret af jøder. Tilbageholdt lige efter mordet Den formodede drabsmand, der blev tilbageholdt efter mordet, er kendt af sikkerhedstjenesten i Holland, men han var ikke på en liste med 150 mistænkte islamiske ekstremister, som tjenesten holdt øje med. Den 26-årige, der blev arresteret i en park i Amsterdam og selv blev såret ved konfrontationen med politiet, har delt marokkansk og hollandsk statsborgerskab. Drabsmanden ventede tilsyneladende på van Gogh. Han stak ham ned med en kniv og skød ham flere gange med en revolver. To knive blev efterladt i van Goghs krop. På den ene sad en sedlen med det islamiske budskab. Kontroversiel Van Gogh, der er af samme familie som maleren Vincent van Gogh, blev internationalt kendt, da han tidligere i år lavede filmen 'Submission', der skildrer vold og mishandling af kvinder i de islamiske lande. Holland har et stort muslimsk mindretal, der blev opbragt over filmen og dens skarpe kritik af muslimernes manglende vilje til integration i det hollandske samfund. Van Gogh havde netop lagt sidste hånd på en lavbudgetfilm om vennen Pim Fortuyn, der blev myrdet i maj 2002. Filmen skal have premiere til december.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.