Fagfolk tvivler på ægthed af Rafaels 'Madonna'

En amerikansk professor og kunstkender hævder, at Rafaels 'Madonna' er malet flere hundrede år efter malerens død.
En amerikansk professor og kunstkender hævder, at Rafaels 'Madonna' er malet flere hundrede år efter malerens død.
Lyt til artiklen

Den amerikanske kunsthistoriker James Beck er en lidet populær mand på National Gallery i London. Midt i al hurlumhejet omkring museets nye Rafael-udstilling fastholder han, at en af udstillingens perler, 'Madonna med Nelliker', blev malet flere hundrede år efter den italienske renæssancemesters død i 1520. Velargumenteret skepsis Beck er professor i kunsthistorie ved Columbia University i New York og grundlægger af organisationen Artwatch, der bl.a. fører kampagner for bevarelse af historisk vigtige kunstværker. På Artwatchs hjemmeside beskriver han indgående sin skepsis over for billedet og hæfter sig bl.a. ved de for Rafael »fuldstændig atypiske« farver. Endvidere finder han, at Madonnaen er i en »exceptionel god forfatning« af et 500 år gammelt kunstværk at være. Anatomien er utroværdig Beck sætter også spørgsmålstegn ved det lille Jesusbarns anatomi, som efter hans vurdering ikke ligner noget, Rafael kunne have malet, og han påpeger, at billedet ikke er nævnt nogen steder før omkring 1830, da det bliver betegnet som værende i 'Rafaels stil'. James Beck har tidligere udtrykt tvivl om maleriets ægthed - ikke mindst da debatten om, hvorvidt museet virkelig burde bruge næsten en kvart milliard kroner på at beholde det i Storbritannien, stod på sit højeste. Dårlig timing for museum Men hans seneste udfald har formentlig været ekstra smertefuldt for National Gallery. Det kom netop, da museet havde premiere på sin store, prestigefyldte Rafael-udstilling, der har været under forberedelse i fem år. Ydermere generer det givetvis kunsthistorikerne fra National Gallery, at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres kompetence, for det var dem, der tilbage i 1991 identificerede den lille madonna som en ægte Rafael. Indtil da havde sagkundskaben ment, at der var tale om en kopi. Direktør afviser Museets direktør, Charles Saumarez Smith, har da også svaret igen på James Becks kritik. Han er »overbevist om, at Rafael har malet 'Madonna med Nelliker'« og påpeger bl.a., at malingen er fremstillet af materialer, som netop blev brugt i det 16. århundrede og ikke 300 år senere. Desuden henviser han til de studier af tegningen under maleriet, som museet har gennemført ved hjælp af infrarød teknologi, og som skulle bekræfte, at Rafael er kunstneren. Tvivlen består Sådanne argumenter er dog ikke tilstrækkelige til at overbevise tvivlerne. Den fremtrædende britiske kunstkritiker Brian Sewell siger til The Independent on Sunday, at man på basis af det videnskabelige bevismateriale kan fastslå, at maleriet stammer fra det 16. århundrede, men ikke, at det er malet af Rafael. »Det beviser, at det er af en, der kender til Rafael og hans samtid - det beviser ikke, at det er ægte«, siger Sewell og bidrager dermed til at holde liv i debatten om, hvorvidt Madonnaen virkelig er den gigantiske sum værd, som hun tidligere i år blev købt for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her