Basser lægges for had

Hvis slik og kage gør dig dummere, skal fremtidens bagposer så være udstyret med advarsler som denne?
Hvis slik og kage gør dig dummere, skal fremtidens bagposer så være udstyret med advarsler som denne?
Lyt til artiklen

Redaktionen af den trykte avis var lige ved at få en kanelsnegl galt i halsen, da vi forleden kom til at læse en artikel på Politikens netavis. »Kage og slik gør dig dummere«, stod der i overskriften. Artiklen omtalte en amerikansk undersøgelse, der viser, at såvel kager som slik går ud over hukommelsen og indlæringsevnen. Forskerne har fyldt hærdet fedt (som i udstrakt grad benyttes af kage- og slikindustrien) i en flok mus, som derefter havde meget svært ved at klare sig igennem labyrinter og andre opgaver, hvor de skulle lære nyt. Mildest talt ubehagelige nyheder for os, der har svært ved at komme igennem dagen uden mindst én basse. Bagsiden ringede derfor til de selvstændige bagermestres organisation, Bager- og Konditormestrene i Danmark, hvor vi fik fat i kommunikationsrådgiver Anders Grabow. Basser med god samvittighedKunne man ikke overtale jeres medlemmer til at fremstille nogle hukommelsesneutrale basser, så man kan spise dem med god samvittighed?

»Det mest oplagte vil jo være at få et par huskekager i løbet af dagen. Det kan være, at det kan opveje det andet. Men selvfølgelig vil de lokale bagere nok få problemer, hvis de skal uddele for mange af dem«. Folk i naturmedicinbranchen hævder, at præparatet Gingko Biloba skulle have en gavnlig effekt på hukommelsen. Kunne man ikke give Bagermesteren Dårlige Øje et tilskud af det?

»Det lyder selvfølgelig fristende. Men jeg tror ikke, det vil sælge, for mange mennesker køber netop kager for at glemme lidt i hverdagen. Hvis du har en dårlig dag, så går du jo ind til bageren for at glemme, hvor dårlig en dag du har. Så faktisk tror jeg, at det er en fordel, at kagerne giver en dårlig hukommelse«. Den amerikanske undersøgelse viser, at mus, der har spist hærdet fedt, har svært ved at klare sig igennem labyrinter. Er det årsagen til, at de fleste bagerbutikker er så enkelt indrettet. Man går ind og ud det samme sted?

»Det tror jeg helt sikkert. Hvis du for eksempel går ind til bageren hos Kvickly eller Føtex, så er det jo meget svært at finde ud igen. Og det er nok årsagen til, at de ikke sælger så mange kager dér«. Glem ikke hvor bageren borSå I tager undersøgelsen med ophøjet ro?

»Ja, vi er i hvert fald ikke bange for, at folk spiser så mange kager, at de glemmer, hvor bageren bor. Men man kunne naturligvis også overveje at sætte advarsler på bagerposerne lige som på cigaretpakkerne«. Ja, det er en rigtig god idé. Den skal vi nok reklamere for på Bagsiden i morgen, hvis du vil sørge for, at jeres medlemmer trykker nye bagerposer.

»Nu bestemmer vi jo ikke, hvad der skal stå på alle bagerposer. Bagerne er jo selvstændige. Men jeg skal nok lade det gå videre«, siger Anders Grabow. Men det løfte har han nok glemt alt om.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her