Det er med stolthed og spænding, at cph:dox slår dørene op for anden årgang af Københavns nye internationale dokumentarfilmfestival. Efter den stormende modtagelse, som festivalen fik i fjor, har vi i år skruet endnu mere op for blusset. Mere end 120 dokumentarfilm vil således løbe over de københavnske biograflærreder i ti dage, fra fredag 5. til søndag 14. november. Langt de fleste kan kun opleves ved denne lejlighed - så grib chancen. Verden er ikke blevet fredeligere siden sidst, og det kan man mærke på dens dokumentarfilm. Tonen er skærpet, kritikken hårdere, og viljen til at gøre en forskel i det store politiske spil er rent ud sagt imponerende. Michael Moore har domineret billedet, men han har også banet vej for mange og øget interessen hos flere. Derfor er der mange politiske film på programmet - film, der er skabt af nødvendighed. Og lad os så lige i den forbindelse få aflivet al den snak om subjektivitet vs. objektivitet, ikke mindst fremført i kritikken af 'Fahrenheit 9/11'. Når man retter kameraet mod virkeligheden, tager man stilling. Dokumentarfilm er altid subjektive. Også når de ikke vil være det. Så velkommen til den subjektive festival! Men der er også andet end politisk stof på programmet. Som sidst spænder vi vidt. Fra punkrock til Reykjavik, fra Solvognen til street-art, fra Hitler til Hollywood, fra kameler til Johan Cruyff og fra Europas centrum til Gunnars navle. Der er grøde i dokumentarfilmen overalt - og næsten ingen grænser for bredden. Det gælder også herhjemme. Når cph:dox lægger program, udvælges de danske titler på lige fod med de internationale. På den baggrund er vi ekstra glade for at kunne præsentere ikke færre end 26 danske titler i årets program, heraf 5 i vores konkurrenceprogrammer. Cph:dox har i år hele tre konkurrenceserier, hver især bedømt af en international jury og med en samlet præmiesum på næsten 100.000 kroner. Men cph:dox er mere end film. Som ny festival vil vi også gerne tænke nyt. Derfor udvider vi festivalkonceptet og præsenterer ved siden af filmene en lang række tilbud, der gør mødet med virkeligheden konkret og skaber mulighed for dialog. Vi har foredrag med en række af verdens mest spændende politiske tænkere og aktivister lige nu. Vi har fire dages seminar om dokumentarfilm for branchens professionelle. Vi har mediekunstinstallationer fra Berlin. Vi har symfoniorkesterkoncert til levende billeder. Vi har fester - masser af dem - og vi har busture til forstaden med dokumentarlyd i ørerne. I det følgende præsenterer vi et lille overblik over cph:dox' program og særarrangementer. Du kan læse meget mere om festivalens serier, filmtitler og oplevelser i cph:dox' programavis, der ligger i de københavnske biografer og cafeer, eller på vores hjemmeside www.cphdox.dk. Og filmene - dem kan du se i biograferne fra fredag 5.11. God fornøjelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Lærke Malmbak